Lad svarene finde dig

skov_sø

Ørnen var med den dag i Småland. Vi kom kørende af en skovvej og i det samme lettede han fra grøften og fløj mod øst helt tæt på min side af bilen. Han svævede lidt i kanten af skoven og fulgte med os uden helt at gøre det. Jeg så ham straks og lod mit blik dvæle, vendte mig i bilen og slap ham først af syne, da bilen drejede rundt i et sving. De sekunder varede i en evighed og jeg fik tårer i øjnene. Jeg havde været i tvivl før, det indrømmer jeg, men nu vidste jeg det igen. Alt var godt. Småland og det gyldenbrune efteråret, lyset og vinden.

Budskabet kom svævende i minutterne efter som havde han sluppet det fra luften, da han lettede og sollyset dansede i de smukt udforme vinger. Han strøg til vejrs ind over grantræerne på sin særligt svævende facon og hans blotte tilstedeværelse bundfældede sig som en sukkende manifestation. Han lod svaret falde, så det kunne dale gennem luften og ramme mine udstrakte håndflader i små dryp af kærlighed.

Vær dig. I værdighed.

Glæden smøg sig om mig, sydende og boblende på en stille måde. Og lige dér på Smålands veje huskede jeg den. Værdigheden. Følelsen af at falde til ro et sted dybt i mig selv. Da jeg sidst på eftermiddagen skrev om oplevelsen i min sjælebog, gik det op for mig, at jeg nu vidste det på en ny måde og fra et dybere erfaringsgrundlag. De svar, vi søger, og som vi ved hjælp af fint formede spørgsmål sender ud, kommer først senere. De kommer, når vi er klar og når svarene er modne.

”Når du er moden” hvisker ørnen og selvom hverken han eller jeg er i Småland længere, gør det ikke noget. For nu sidder vi her i spisestuen med tusindvis af små stearinlys, som varmer og lyser op. Det er tidligt morgen og novemberdisen smyger sig i daggryet udenfor vinduerne. Endnu engang er jeg tidligt oppe. Marken ligger hen i dis og alt ånder fred.

”Svarerne kommer, når du er moden”. Jeg smiler, drikker en slurk af teen, kigger lidt ud på landskabet og lader så igen blikket falde på ordene, der drypper som regn. Det går op for mig, at det er perfekt timing, noget jeg aldrig selv ville kunne regne ud. Svarene kommer, når de er klar og vi er modne til at modtage dem. Det er vel nærmest en slags alkymi, for hvis vi fik svarene for tidligt i processen, ville vi ikke være klar og vi ville ikke kunne forstå dem på den rigtige måde fra det rigtige sted.

De magiske spørgsmål

At stille spørgsmål til nogle af de mere uhåndgribelige ting og hændelser i livet er også en måde at hengive sig til livets mysterium på. Lad spørgsmålene være en slags undren og rumme et ydmygt ønske om større klarhed. Svarene kommer dog sjældent med det samme. Det er som om både svar og vi skal have tid til at modnes. Og ofte kommer svarene på en anden måde eller i en anden slags indpakning, end vi måske havde forestillet os.

Det eneste, vi behøver at gøre, er at lade spørgsmålene opstå fra et dybtfølt sted i os selv. Herefter kan vi stille dem. Og det er lige netop det, vi gør. Vi stiller dem. Vi giver slip på dem og så forlader vi det sted, hvor vi stillede dem i tillid til, at de sagtens kan klare sig selv og vil komme tilbage til os i form af svar, erkendelser eller indsigt, når tid er. Vi stiller dem og går i tillid, for tillid skaber forbindelse.

Skriv dine spørgsmål

Og vi kan skrive vores spørgsmål som en del af skriveprocessen og rejsen. Skrive dem, når vi går i stå i vores bøger eller historier eller helt bevidst udforme spørgsmål i sjælebogen, som er dedikeret til formålet; at spørge vores sjæl til råds. Og tag ikke fejl, sjælen er allerede forbundet og hvis vi lader den udfolde sig, så behøver vi slet ikke at foretage os særligt meget. Vi skal blot lytte og følge de små subtile anvisninger af genklang, længsel og glæde. Det hænder, at vi selv formulerer svarene, når vi mindst af alt venter det og er i færd med at skrive noget helt andet. Men det sker også, at vi får svarene ude i naturen eller når vi, som jeg gjorde det i oktober, tager væk og holder en tiltrængt ferie og slapper af uden at forvente noget som helst

Processens kraft

Endnu engang går processens kraft op for mig. Vigtigheden i at turde give slip i tillid til, at alt folder sig ud i helt sit eget tempo. At følge naturen eksempel og rytme er noget af det bedste, vi kan gøre for os selv.

Jeg sidder på kanten af dagen og skriver mig ind i morgenen med taknemmelighed. Her i stearinlysenes skær føler jeg mig pludselig meget vis, men den slags vished kommer og går. Ordene smelter sammen i min lysegrønne bog og Småland slutter sig om mig som en dyne.

When we surrender, when we do not fight with life
When it calls upon us, we are lifted
And the strength to do what needs to be done
finds us
– Orian Mountain Dreamer –

Det er også min erfaring. Vi finder ikke sandheden. Sandheden finder os. Og hvis vi har skrivelængsel og kontinuerligt møder op og rent faktisk skriver, så sker det ofte, at sandheden finder os. Gennem ordene og mellem linjerne.

Kærlig hilsen
Lene

skov_sø


Skrivelængsel?

Skrivecirkler – bliv del af en skrivegruppe samtidig med du selv er på skriverejse
Skriveworkshop – giv dig og din skrivelængsel en sjæledag på
intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel
Skrivecoaching – 1:1 – din helt personlige skriverejse

Når du skriver fra sjælen

Oktoberdans

Når vi skriver fra sjælen uden ønske om accept eller anerkendelse, men blot fordi vi elsker at skrive og lade kreativiteten strømme gennem os, frigøres en vældig kraft. Alt det, vi holder så krampagtigt fast i, fordi vi ønsker at være accepterede i en bestemt form, en slags identitet, kan vi give slip på og i stedet lade kreativitetens kraft virke gennem os. Den kraft har intet andet formål end at skabe og udtrykke sig. Når vi skriver uden at dømme os selv, kan vi efterhånden skrive os fri og heale de skader, der opstod, fordi vi gentagne gange blev bedømt, vurderet og fik lidt for mange kommentarer med på vejen. Bødlen eller dommeren kan sagtens have været klasselæreren, en forældre eller andre, som bare lige synes, at de skulle give deres besyv med.

Selv tilsyneladende velmente kommentarer kan have gjort skade og ros har måske givet sår på sjælen, fordi vi uden at være bevidste om det, begyndte at føle os afhængige af, at nogen kan lide os. Hvis det, vi skriver og skaber er afhængig af andres billigelse og kærlighed, er det en kærlighed fuld af betingelser og skabelsen er ikke længere fri. Vi forsøger bevidst eller ubevidst at skrive noget, som gør os værdige i andres øjne og vi bliver afhængige af den ros, som vi kan blive det af stoffer, alkohol eller betinget kærlighed.

I rigelige mængder

Hverken ris eller ros hører til i sjælens kreative land, for her strømmer kærlighed og skabelse i rigelige mængder. Det er fristende at søge anerkendelse udenfor sig selv og vi kan blive så pokkers afhængige af likes og hurraråb, men i sin reneste form er kreativiteten ikke afhængig af nogen form for bedømmelse eller dom. Det er ønsket om at give udtryk for sig selv, der får sjælen til at udfolde sig kreativt, det er en dybfølt længsel, der strømmer fra et sted i os, hvor alting ender og begynder.

Vi sætter fri og bliver en del af noget større

Egoet vil være. Nogen. Noget. Det er egoet, der bygger en identitet op omkring gøren og laden og det er egoet, der gerne vil vise produktet frem og være noget ved musikken. Men sjælen vil egentlig bare skrive. Den vil lytte til livets musik og være en del af en større komposition. Den tager imod og åbner sine arme og sit hjerte. Den har ikke behov for at eje og den har på ingen måde brug for at identificere sig. For jo mere, vi identificerer os, desto mere bundne og ufrie bliver vi. Men sjælen er fri og når vi lærer os selv at skrive fra sjælen, bliver vi en del af en vidunderlig frihed, hvor ingenting kan ejes eller sættes i bås. Vi tager imod og vi lader komme. Kreativitet, ord og skriverier strømmer igennem os og eftersom vi ikke skriver for hverken ros, anerkendelse, ris eller kritik, sætter vi os selv fri og kan skrive flydende og intuitivt. Vi tør nu lege og udforske, vi går på opdagelse og med nysgerrighed og åbenhed overfor det, der sker i mødet med kreativiteten, sætter vi fri og bliver en del af noget større.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik

Men friheden er ikke det eneste, vi oplever, når vi skriver og skaber fra sjælen. Vi forankrer os samtidig i nuet, det skabende øjeblik og bliver således med Alt, der er. I det møde er vi ét med selve skabelsen og vil oftere og oftere opleve, at vi bliver det, vi skriver. Vi kommer helt ind i de landskaber, vi skriver os igennem, vi genopstår som træer, fugle eller fisk gennem ordene og uden egentlig at ville det, ender vi ofte med at skrive vores egen visdom. Det pibler frem mellem linjerne som små kilder, der før var spærrede eller udtørrede. Det er som om noget har gemt sig bag tunge tanker og puttet sig væk af skræk for at blive dømt.  Og selv en rose kan give dybe rifter i hjertet, for også roser har torne. Vi bliver alt for hurtige afhængige af de roser og vi udsætter vores kreative skriveudfoldelser for mægtige rutsjebaneture, når det handler om konstant at skrive for at høste ros og anerkendelse og ikke fordi vi elsker at skrive, har lyst og ikke kan lade være.

Sjælens og hjertets visdom er for alle

Vi forankrer os i nuet. Vi bliver nærværende med os selv og gennem de ord, der nu strømmer ud på papiret, er vi ikke længere adskilt. Og eftersom vi nu ikke skriver med et bestemt mål for øje, men har hengivet os til processen, vores eget dybere formål, og er nysgerrige efter, hvad der mon sker, når vi giver lov og sætter fri, er vi som opdagelsesrejsende i vores eget skrivende landskab. Det er ikke alt, vi skriver, der skal ses eller læses af andre end os selv, men efterhånden vil vi sandsynligvis opleve, at den visdom, der strømmer fra vores sjæl også vækker genklang og skaber længsel hos andre.

Smukt, hvis det du skriver kan inspirere andre, men …

Lad endelig skrivelængslen smitte og del gerne dit hjertes visdom med andre. Men del med omtanke og gør det uden nogen form for forventning. Kan det inspirere andre, smukt, hvis ikke, så har det inspireret dig selv. Når du skriver fra sjæl og hjerte og virkelig er dit budskab og dine ord, når du lader ordene danse og bliver den dans, så når du også andre sjæle og hjerter med dine ord. Og dine ord bliver deres gennem den genklang, de vækker. For husk, vi identificerer os ikke længere og tager ikke patent på vores egen måde eller visdom som sådan. Den er for alle og til alle. Den åbner hjerter og får sjæle til at komme ud af deres skjul. Den vækker kærlighed og der er så rigelige mængder, når vi åbner op og lader strømme. Kreativitet. Kærlighed.

Men vi skam har hver vores skrivestemme

Når det er sagt, så har vi alle hver vores stemme. Ikke to stemmer er ens, selvom de måske skriver og fortæller om lidt af det samme. Så du skal ikke blive bange for, at nogen kommer og hugger det, du skriver eller fortæller om. Der er ingen, der kan stjæle dig eller tage din sjæl i pant. Det, du gør, på din måde, er unikt, men det du skriver og fortæller om, når det stammer fra sjæl og hjerte og har til hensigt at inspirere, åbne hjerter og give mod, er for alle. Det er samme Kilde, vi trækker på og kommer fra. Og jo mere vi tapper af Kilden, skriver og skaber, desto mere er der er at skrive og skabe. Kreativitet avler kreativitet.

Intuitive skriveworkshops for sjæl og hjerte

Når jeg holder skriveworkshops for kvinder med skrivelængsel her i min spisestue, slutter vi cirkel, skriver og deler med hinanden. Min fornemmeste opgave som underviser at skabe og klargøre det rum, hvor vi mødes og slutter cirkel, et rum fuld af åbenhed, magi og kærlighed, hvor blandt andet fortællinger kan opstå og guide os på vej. Rum, som åbner op og giver tilladelse til nærvær og fordybelse. Inden workshoppen har jeg adviseret deltagerne og givet dem en hjemmeopgave. Men det er ikke, som du måske tror, noget de skal skrive eller forberede som sådan. De skal gøre sig selv klar og formulerede en hjertelig intention. For det er det hellige rum og vores egen indre indstilling, der gør hele forskellen. Det er magi for sjælen.

Din hjertelige intention sætter kursen

Når vi møder op med en intention i hjertet, når vi åbner os, gør os modtagelige, kommer til stede i rummet med hele vores væsen og indledningsvis tømmer os for tunge tanker og råddent overfladevand via meditation og opvarmningsøvelse, så går det hele næsten af sig selv. Det er som om vi bliver fragtet. Vi får hjælp. Kilden er til stede i rummet, vi har skabt forbindelse og opdager, at vi rummer alt det, vi skal bruge. Vi indstiller os selv på en kanal, hvor vi kan lytte og modtage og så sker miraklet. Jeg byder på afsæt og skriveøvelser, sluserne åbnes og ordene flyder.

Vi siger tak

Når vi siden hen læser højt og deler med hinanden, gør vi det uden at dømme eller bedømme. Kun Kilden er inviteret, hverken ris, ros eller kritik bliver budt indenfor. Vi skelner ikke mellem rigtigt og forkert. Enhver historie eller fortælling er inviteret ind i cirklen præcis som den er. Vi læser højt, lytter og siger tak.

Du kan skabe dit eget skrivende sjælerum

Og du kan sagtens skabe et lignende rum for dig selv, din sjæl og dine kreative skriverier. Vælg at skabe dig en slags stilhedsoase omkring dine skriverier. Lade det blive et slags helligt ritual, hvor du tegner en cirkel omkring dig selv og din intention om at skrive. Lad det gerne være et fast tidspunkt på døgnet eller i løbet af ugen, hvor du aktivt tilvælger skrivegerningen og går ind i din hellige cirkel. Tænd nogle stearinlys, røgelse og sæt eventuelt noget blidt musik på, som synger til din sjæl. Sæt dig foran tastaturet eller med din pen og notesbog. Og hvorfor ikke starte lige nu, lige her? Lad gerne efteråret og den mørke tid holde om dig og støtte dig i den proces.

Husk at overholde din aftale MED DIG SELV

Du laver en hellig aftale med dig selv og den overholder du selvfølgelig på samme måde, som du møder op på den café, hvor du har en aftale med en ven. Uanset hvad tankerne fortæller dig. Her er det ofte den indre censor, der kommer på banen og den vil gøre alt for at forplumre processen. Den er nemlig bange for magi. Overhold dine aftaler med dig selv, mød op og vis at du mener det. Det fremmøde, den dedikation betyder mere end du måske aner. Og husk at sige tak.

Mød op, skriv og tag imod

Men hvordan skal jeg komme i gang med at skrive fra sjælen, tænker du måske og det kan jeg godt svare dig på. Du møder op og tage din skrivelængsel alvorligt. Men ikke mere alvorligt end du indser at skrivelængslen er et symptom og det eneste, der kan få længslen til at åbne sig er at møde op og gøre det, din sjæl længes efter. At skrive sig selv og folde sine fortællinger ud. Og det behøver ikke at være hårdt, svært og anstrengende, den slags er som regel strofer i egoets sang. Det er ofte legende let, skønt og befriende, når vi først får det lært husker det, vi havde glemt. Vi kan det nemlig allerede!

Det, du søger, kan du ikke tjene, fortjene eller betale for med lidelse eller hårdt arbejde. Det er en gave. Det er en nådegave. Den kan kun modtages.

Sådan siger Oriah Mountain Dreamer og det er sjælens sag i en nøddeskal.

Mød op og tag imod din gave. Lev den og skriv den.

Kærlig hilsen
Lene

PS Jeg sender p.t. ikke nyhedsbreve ud, så husk at tilmelde dig bloggen her ved at trykke “follow” og få en advisering i din indbakke, når der er ny inspiration til dig. Du er også hjertelig velkommen på Skrivehusets Facebookside, hvor jeg næsten dagligt lader små tekster, billeder og andet godt til skrivende sjæle dryppe og inspirere.


Skrivelængsel?

Skrivecirkler – bliv del af en skrivegruppe samtidig med du selv er på skriverejse
Skriveworkshop – giv dig og din skrivelængsel en sjæledag på intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel
Skrivecoaching – 1:1 – din helt personlige skriverejse

Du er ventet ❤

cropped-2011-november-003_b.jpg