Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Vi mødes i morgenlys på stranden. Brónach er begyndt at gå regelmæssige ture, jeg har hende mistænkt for at ville støde ind i os. Fleur og mig. Helt tilfældigt. Jeg smiler ved tanken, vi søger hinanden uden forventninger, vi er i stand til at lade opstå og tune ind på en fælles kanal. I dag... Continue Reading →
"Mangler vi egentlig ikke en plantekvinde her i byen?" spørger jeg Muireann, mens vi spiser sommersuppe og konverserer om det, der bobler i hjertet. Hun er i færd med at føre suppeske til mund og det varer lidt, inden hun svarer. Hun giver sig tid, hver bevægelse er hellig. Selvom hun kan forekomme energisk og... Continue Reading →
Der findes et sted dybt i mig, hvor der ingen tvivl er. Stedet ligger ved en sø i skovbrynet. Bregnesøen. Her sidder Losgann på tidlige morgener og kvækker en sang om følsomhed. Han har længe både sagt og sunget det, men jeg har ikke været så modtagelig. Sandheden er, at den ofte har bragt mig... Continue Reading →
Da jeg vågner, dukker en tanke straks op. En tanke, der mere er som tale. Som om nogen siger til mig: I dag gør du noget andet. Du går en anden vej. Jeg havde tænkt mig at gå til havet og morgenbade som altid, men jeg lytter til stemmen. Den er tydelig og klar. Tøvende... Continue Reading →
Nu står de i en vase på mit skrivebord, de tre urteplanter. De dufter og de minder mig om Fern og hemmeligheden. Så hemmelig, at jeg ikke kan dele den her, men jeg kan forsikre dig om at fortællingen bor i manuskriptet. Lige nu må jeg holde kortene tæt til kroppen. Det er essentielt. Roseroot.... Continue Reading →
“Du glemte mig” siger Betony og ranker sig, så jeg kan se hende. ”Det må du undskylde” siger jeg. Så er vi i gang, fortællingen fejer tankerne bort og tager over. Pludselig er det en anden energi, en anden stemme. Betony rømmer sig, nu er hun ved at blive glemt igen. Ih altså! ”Det er... Continue Reading →
Den 28. januar starter et nyt hold af Fortællersken II, Eventyret. Et online skriveforløb for kvinder, som jeg brugte det meste af 2019 på at udvikle. Det er en selvstændig fortsættelse af Fortællersken I og her er der er en særlig ingrediens, vi skal gøre brug af. Eventyret. To hold har allerede skrevet sig ind... Continue Reading →
Egentlig har jeg slet ikke i sinde at tage imod en fortælling i dag, jeg vil bare sidde med mig selv og de stille ord, men han løber ind i min sfære med stor ståhej. Odder. Og uden helt at ville det, er jeg tilbage ved vandhullet på engen siddende på den fornøjede sten. Han... Continue Reading →
Hver eneste morgen møder jeg op ved mit skrivebord og fatter pennen. For at møde mig selv og den sjælelige del, der ikke domineres af tanker. For at trænge igennem overfladen af tilsyneladenheder og kontakte den visdom, der bor indeni. Det er en øvelse, jeg gentager og som må gentages for at virke. Det er... Continue Reading →
Det er hende igen på listefødder i tidlig morgen, en kærlig påmindelse om at bevæge mig videre på vild sti. Tættere på jorden og dybt inde i krattet bliver min vandring en sanselig færd, hvor hver eneste dag byder på mirakler, store som små. Hun viser mig, hvordan jeg bevidst kan forbinde mig og søge... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 