Bregneskoven

Hver eneste morgen møder jeg op ved mit skrivebord og fatter pennen. For at møde mig selv og den sjælelige del, der ikke domineres af tanker. For at trænge igennem overfladen af tilsyneladenheder og kontakte den visdom, der bor indeni. Det er en øvelse, jeg gentager og som må gentages for at virke. Det er... Continue Reading →

Harmoni

Det er hende igen på listefødder i tidlig morgen, en kærlig påmindelse om at bevæge mig videre på vild sti. Tættere på jorden og dybt inde i krattet bliver min vandring en sanselig færd, hvor hver eneste dag byder på mirakler, store som små. Hun viser mig, hvordan jeg bevidst kan forbinde mig og søge... Continue Reading →

Stilhedens orakel

Kvækha! Det er frøen. Jeg forsøger instinktivt at få fat i en klat latter og er ved at kløjes i det. Men så meddeler han højtideligt, at han har taget en ven med og at det er denne ven, som har fået ordet. Navnet er bynke eller … det er en oversættelse, for hun præsenterer... Continue Reading →

Et eventyr bliver til

På et tidspunkt, hvor Merkur er i retrograd og der er klumper i kommunikationen, sidder en kvinde bag sit skrivebord og komponerer et nyt skrivecirkelforløb for kvinder. Det er en selvstændig fortsættelsen af Fortællersken og i det nye forløb er der en særlig ingrediens, som vi skal lege med og gøre brug af. Eventyret. Du... Continue Reading →

Brombærønsket

Lyt, lyt nu bare. Læg modstanden i kompostbunken her og kom med mig ind i den nye dag, gennem porten med de sirlige snoninger, de knagende hængsler og brombærbuskene i det viltre krat. Den lille landsby ligger i dalen, her er både sol og skygge og en gammel gryde fuld af tid. Hun vinker til... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑