Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Vi går hjem langs stranden, nu kender jeg vejen og Fleur får lov til at løbe løs. Over os flyver mågerne, eftermiddagen strækker sig mod aften og lyset får en anden lyd. Vinden er stadig i øst, kølig og insisterende, men nedenfor klitterne og på stranden mærker vi den ikke. Elva er tavs, hun tænker... Continue Reading →
Du er faret vild i livet og har brug for et nyt landkort. Et indre landkort, som taler din sjæl. Det føles tåget, uklart og ufremkommeligt? Du står på en tærskel, du er between stories. Hvis det vækker genklang, er sommerens eSkrivekursus sandsynligvis noget for dig. Det hedder Det Magiske Landkort Sommer og er for... Continue Reading →
”Kom indenfor” siger Brónach og træder til side, så vi kan gå gennem døren og ind i den mørke entre. Vi stiller vores støvler og hænger jakkerne på knagen. Hun byder os ind i køkkenet og gør tegn til, at vi skal sætte os på barstolene ved køkkenøen. Hun er ved at lægge en sidst... Continue Reading →
Det, der var skjult, vil blomstre i maj. Ordene kommer til mig i landet mellem drøm og vågen. Ordene kommer som en brise, der kysser min kind. Det er Willow May, som på aprils sidste dag minder mig om noget, jeg lærte sidste år. Hun er der og så er hun der ikke. Men jeg... Continue Reading →
Jeg fortæller Elva, at vi skal til te hos Brónach i morgen. Vi sidder i køkkenet, det er aften og selvom det stadig er lyst udenfor, har vi tændt stearinlys og tændt op i brændeovnen. April er ikke varm i år. Tværtimod. Der er dage, hvor det føles som vinter, som om foråret er blevet... Continue Reading →
Vi sidder i køkkenet over morgenmaden. Jeg vågnede tidligt og bagte boller, som nu dufter i hele huset. Udenfor regner det, efter et par dage med solskin og skarpt lys, har nogen trukket et gråt tæppe over himlen. Regndråber fryser og på et tidspunkt bliver de til hagl. April har mange ansigter. ”Jeg kan ikke... Continue Reading →
Elva har dækket bord med den smukke broderede dug. Vi skal sidde i stuen. Stearinlys oplyser rummet, udenfor er det blevet skumring og ilden mumler i brændeovnen. Jeg er i køkkenet og i gang med at forberede vores risotto, den kan man ikke forlade, så brænder den på. Elva tager en flaske hvidvin ud af... Continue Reading →
Elva nævner den. Vandrebogen. Bedst som vi sludrer om løst og fast med Muireann, afslører hun det og ser udfordrende på Muireann, som hurtigt lægger ansigtet i de rette folder. Jeg kan godt mærke, at hun er lidt chokeret. ”Hvad siger du. Købte du vandrebogen?” ”Det gjorde jeg. Jeg ønskede at finde Eidheann og alle... Continue Reading →
Jeg kan ikke rigtig lide tanken om, at Elva har købt vandrebogen. Nu ligger bogen på min kommode i soveværelset, den er fredelig og bærer ikke præg af hemmeligheder. Blot fortæller den om gode måder at vandre på. Siderne om mig og huset ved havet er forsvundet, som de jo gør, når bogen ikke er... Continue Reading →
Elva flytter ind i gæsteværelset. Hun tager sig et bad, for hun har været længe undervejs. Da hun kommer ned i stuen, hvor jeg har lavet kaffe og tændt op i brændeovnen, har hun fugtigt hår og er iført et afslappet joggingsæt. På fødderne har hun tykke sokker. ”Her er så hyggeligt” udbryder hun. ”Men... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 