Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at du partout skal skrive en bog eller udgive dine digte. Det handler om en din længsel efter dig selv, din sjæl og den visdom, som bølger dybt i dig. Den vise kvinde, du egentlig er, bag modstand, frygt og alt det, der står i vejen.... Continue Reading →
Har du skrivelængsel kan det meget vel være, at din indre vise kvinde kalder på dig af ordenes vej. Men du bilder dig ind, at du ikke kan skrive og spænder ben for dig selv. Siger, at du er skriveblokeret og vender ryggen til den længsel, der er både inderlig og dyb. Du sammenligner dig... Continue Reading →
Forsigtigt åbner jeg døren og træder indenfor. Et hvidt lys strømmer ud og det hvide papir inviterer mig længere ind. Det starter med det første ord og så det næste. Et skridt af gangen, ingen hastværk her hvor januar nærmer sig tidspunktet for Imbolc. Forandringen er subtil, det sker ikke med pomp og pragt, det... Continue Reading →
Ingen andre end du kan skrive den vej og på den måde, der er din. Og det allerbedste skriveråd er altid at møde op og skrive. Værktøjer, redskaber og nye åbninger dukker op undervejs og i processen. Du mangler ikke noget for at gå i gang. Du har allerede alt, hvad du skal bruge. De... Continue Reading →
Når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en de af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi måske kan føle os til... Continue Reading →
Forestil dig, at din livsflod rummer alt det, du har brug for. Den løber som en åre dybt i dig og den fører dig af sjælens vej, hvis du blot sætter dig ved den, lytter til den og flyder med den gennem landskab og årstider. Det er her, du finder ro og det er her, du forbinder... Continue Reading →
Bedst som jeg troede, at det var blevet vinter, er efteråret tilbage. Men jeg er stadig en slags vinter og jeg har det godt med den erkendelse. Broen og de skridt, hvor jeg stadig var i tvivl, er lagt bag mig. Nu føles det anderledes at betræde jorden og gå gennem regndisen uden egentlig at... Continue Reading →
Det er den smukkeste vintermorgen. Jeg vågnede forholdsvist tidligt, det var kun lige ved at blive lyst. Rimtågen lå over landskabet. Jeg nød hvert skridt med lyset ind i morgenen og jeg så solopgangen stående på marken med fødderne plantet i sne og frost. Magiske øjeblikke og en overvældende taknemmelighed opfyldte mig. ”Poet. Du er født poet... Continue Reading →
Der findes en anden sang, andre toner og et sted, hvor vinteren ikke bare er noget, det skal overstås, men er et helligt sted i os selv, hvor vi sanker, hviler, hengiver os. Og skriver om det. Kom og vær med på en magisk ordrejse gennem vinteren i VINTERCIRKLEN Vinteren og den mørke tid Vinteren... Continue Reading →
Længslen. Skrivelængslen. Den kommer til os gennem det skrevne ord, en sætning, et digt eller en fortælling. Genklangen kan være subtil eller hårdtslående, men der er ingen tvivl. Det er en dyb og rungende længsel, som får os til at huske, hvem vi egentlig er og hvad vi længes efter. I små dryp af genkendelse.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 