Pรฅ plads

Denne morgen gรฅr jeg langsomt. Lyset vรฆkker mig og havet kalder mig ud. Inden morgenmaden trรฆder jeg ud af havelรฅgen og fรฅr รธje pรฅ hende lรฆngere fremme pรฅ stien. Hun vender sig om og vinker til mig som havde vi en aftale, jeg ikke vidste om. Hun venter til jeg nรฅr frem og vi hilser... Continue Reading →

Pรฅ vej tilbage

Jeg har vรฆret vรฆk fra pensionatet i en uge. En pludselig indskydelse fik mig til at erklรฆre vinterferie og jeg tog af sted for at tilbringe lidt tid med min familie og mine venner. Det er selvfรธlgelig tilladt, men det sker pรฅ eget ansvar, for det kan vรฆre svรฆrt at vende tilbage og tage trรฅden... Continue Reading →

At vove glรฆden

โ€œDu er medicinenโ€ siger Losgann i samme รธjeblik jeg trรฆder ind i hans landskab. Sรธ, รฅkandeblad, frรธ. Scenen er sat. Halvt i vandet, halvt pรฅ jorden, han forbinder de to elementer sรฅ fint. Sensitiviteten er en gylden nรธgle, nรฅlen i hans kompas. โ€Jeg er medicinenโ€ siger jeg hรธjt som et mantra og husker, at jeg... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑