Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Det går langsomt nu, farten sættes ned og blade falder. Jeg står i en lysning i skoven og ser det ske. Med bøjet nakke og blikket vendt mod trætoppene er jeg vidne til de dansende blade, der slipper et efter et. Mine støvler er plantet i muld og naturlig kompost, mit hår er samlet under... Continue Reading →
Ørnen er landet. Et sted i mit indre vibrerer hans kraft. Det budskab, der altid har været tilgængeligt for mig, når jeg kom for tæt på noget og ikke kunne se. Følelsen af luft under vingerne. At løfte sig fra tilsyneladende besværligheder og finde et nyt perspektiv. Det er nemt for mig at snuble i... Continue Reading →
Fridage med indretning og ture i skoven. Fridage med disede morgener og den første efterårsblæst. Jeg indretter mig i skovhuset, lærer huset at kende, dets ånd, dets hjørner og kroge og den måde lyset falder gennem vinduerne på, når solen finder vej. Når det blæser, kan jeg høre træerne knirke. Ravnen er ofte på besøg,... Continue Reading →
Disen danser over fjorden, et filter af magi. Vi er tidligt oppe og går den sædvanlige tur, forlader campingpladsen, går ned af grusvejen og ud til stranden. Det er køligt, fugtigt, edderkoppespind hænger kunstfærdigt i buske og krat. Lyset bevæger sig stille, gruset knaser under poter og fødder. Og så er vi ude ved vandet.... Continue Reading →
Fjordby dukker op over bakken, da jeg kommer kørende i Caoilinns bil. En lille by med sjæl som om sommeren summer af liv. Turister kigger gerne forbi, for selvom byen er lille, er der skønne butikker, kuriositeter og Peregrinas Café. Desuden findes der en efter sigende god italiensk restaurant i en af sidegaderne. Ejerne er... Continue Reading →
Disen svæver lavt over marker og fjord. Lyset er blåt og uigennemsigtigt, som et segl af magi der forbinder nat og dag. Jeg er tidligt vågen, det er fredag og jeg har fri. Fleur kigger spørgende på mig, jeg nikker og vi står op. Snart forlader vi autocamperen og den sovende campingplads for at gå... Continue Reading →
Dagen går forbavsende hurtigt. Jeg har fri kl. 16 og da jeg tager forklædet af og hænger det på knagen i baglokalet, kan jeg mærke både træthed og glæde. Caoilinn bliver en times tid mere, caféen lukker kl. 17:30, vi har gjort en ud-af-huset levering klar bestående af guddommelige osteskinkesandwich med hjemmelavet peberfrugtchutney. De sidste... Continue Reading →
Den lune morgen forandrer sig. Mørke skyer kommer marcherende hen over himlen og snart hører jeg de første tordenbrag. Regn falder. Jeg sidder i autocamperen og læser i min bog, planerne for min fridag er sat på hold. Vi nærmer os frokost og det regner stadig, jeg lader Fleur blive tilbage og går ned i... Continue Reading →
Denne morgen tænder jeg skrivelyset, udenfor siler regnen ned. Dæmpet lys, lyd af regn og diset udsigt mod øst. Dagen er ankommet svøbt i regntøj og med paraply. Den nikker venligt til mig, mens den med langsomme skridt går forbi. Kommer du med? Dagen har gummistøvler på, håret udenfor hætten er vådt. Lyt til regnen,... Continue Reading →
Disen danser over markerne. Det er tidligt og mosekonen brygger. I stedet for at følge stien ind i skoven, har jeg forladt skovområdet og bevæget mig ud i det åbne landskab, hvor markerne bølger på begge sider. En let dis stiger op fra jorden og bliver til en bugtende røg hen over vejen. En skikkelse... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 