Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Nogle gang møder man kronhjorten på kanten af daggry. Sådan er det for mig i dag. Himlen farves af nattens tårer, vinden tørrer dem bort. Tårerne. De er gode, de åbner en vej. Det er her, han står under birketræer af sølv. Temmelig aftagende måne kaster lys, i landet mellem nat og dag kan jeg... Continue Reading →
Vi nærmer os Forårsjævndøgn og jeg forbereder skriveworkshoppen, hvor nu seks kvinder har meldt deres ankomst. De tre af dem kender jeg, Keeleigh, Poppy og Muireann, men de tre andre er nye ansigter. Ifølge Poppy alle kvinder fra landsbyen, som har set mit opslag og meldt sig til. Det vigtigste på en intuitiv skriveworkshop er... Continue Reading →
Som oktober bliver ældre, mærker jeg en lettelse over at vide, at en cyklus snart er forbi. Men det er afgørende at jeg ærer de sidste dage og uger. Nu mere end nogensinde er det essentielt, at jeg går langsomt og at slutningen bliver ligeså magisk som den nye begyndelse. Magisk, spørger du, hvad betyder... Continue Reading →
Det er ikke uden udfordringer at følge vejen gennem skoven, sagde en klog gammel kone til mig, inden jeg begav mig af sted. En veninde havde hørt om hende og at hun gav konsultationer til kvinder, der ønskede at følge skovens vej. Jeg fik en aftale med hende og mange gode råd med på vejen.... Continue Reading →
"Stol på din indre stemme, lad aldrig mere tvivlen indfange dig og gøre dig svag. Du er stærkere, end du tror. Følg dit indre kompas." Hun står mellem to birketræer som former en indgang. Her starter rejsen på ny. ”Skovens hvide damer kalder dig frem. Tøv ikke, rejsen er allerede startet, men du har brug... Continue Reading →
“Allow yourself to be cherished. Mother Earth is protecting you with a shield of love and light.” På denne morgen møder jeg Odder. Lyset snubler gennem vinduet og bader kortene i gavmilde stråler. Kvinde blændes. Tøver. Ved egentlig godt, hvad hun bør skrive, men lige det ord, bør, får hende til at vente. Hun møder... Continue Reading →
“Det er tid til at give slip. Du har gjort dit arbejde. Frø er sået og stiklinger sat.” Høgen er igen dukket op på min morgentur ned til landsbyen og tilbage. ”Dit vidne” korrigerer han. ”Har du forstået budskabet?” Det svarer jeg ja til og han tilføjer: ”Et af dagens nøgleord er frygtløshed. Og er... Continue Reading →
Vinter i skyggen, forår i solen. Kold morgen byder velkommen til et landskab dækket af frost. Noget i mig stritter imod, jeg mærker det fra første færd. Jeg forsøger at ignorere følelsen af, at det ikke nytter noget og acceptere den skiftende energi. På morgenturen får jeg øje på ham i et af birketræerne i... Continue Reading →
Jeg hæfter mig uvilkårligt ved birketræet i midten af kortet, stammen af sølv, forgreningerne og den måde, hvorpå det spejles af vandet. Birketræet som bl.a. symboliserer en ny begyndelse, denne gang med et fundament som har været udfordret og rystet i sin grundvold. Det mærkes i krop og sjæl. Ørnen er frænde og kommer med... Continue Reading →
Jeg forlader Frøen ved det magiske vandhul og går af vejen tilbage. Til venstre for mig står den række af birketræer, som former Birkeporten. De, som går igennem, gøres klar til en frisk begyndelse, sagde Frøen til mig og jeg mærker et sug i maven ved tanken. Birken symboliserer afslutninger og nye begyndelser, renselse og... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 