I skoven

“Stol på din indre stemme, lad aldrig mere tvivlen indfange dig og gøre dig svag. Du er stærkere, end du tror. Følg dit indre kompas.”

Hun står mellem to birketræer som former en indgang. Her starter rejsen på ny.

”Skovens hvide damer kalder dig frem. Tøv ikke, rejsen er allerede startet, men du har brug for et sted, som markerer dens begyndelse. En slags ceremoni.”

Jeg træder frem, det er et højtideligt øjeblik. Hun nynner en sang på et sprog, jeg ikke kender og dog. Så velkendt, så lindrende, min sjæl tager imod. Med langsomme skridt går jeg igennem passagen mellem de to birkestammer og står nu ved indgangen til skoven. Solen står op i horisonten for at følge mig på vej. Natten er fortid nu.

Jeg tøver, hvorfor skoven og dette forunderlige sted. Ceremonien, den ukendte frænde, halvt dyr, halvt menneske? Findes der mon et kort over skoven?

Hun står afventende bag mig og læser mine tanker.

”Du har ikke brug for et kort. Du har brug for at fare vild.”

”Jamen” fremstammer jeg og er helt klar over, at dette er en af de store skove. En af de mere vilde slags. Her er ingen mænd med maskiner. Stilheden er markant.

”Jeg har ikke lyst til at fare vild”.

Hun svarer nøgtern.

”Som jeg sagde, du er stærkere end du tror og klar til at møde skovens væsener. De vil guide dig og afprøve din visdom.”

Jeg står stille nu og er klar til at vende om. Alle impulser råber om flugt. Frygten får mit hjerte til at hamre.

”Sig mig, er det her en test?”

Hun ler og skoven ler med hende. Træer knirker og grene falder ned. Et sted derinde kan jeg høre ravnen. Så der er altså også frænder, som jeg kender?

”Ja, det er en test. Hvad havde du regnet med? Det er en rejse i rejsen. Der kommer et tidspunkt i enhver kvindes liv, hvor hun må gå igennem skoven. Og her taler vi ikke om en skovtur med madkurv og vinglas med lange stilke.”

Fnys.

Du er klar til at følge stien i din sjæl og den går gennem skoven her. Du har passeret birketræerne, de to hvide damer og der er ingen vej tilbage. Du kan ligeså godt begynde at gå. Stol på din indre stemme, følg dit hjertes kompas. Jeg har ikke mere at tilføje.”

Her forsvinder hun, jeg kan høre hendes skridt og da jeg vender mig om, er hun væk. Foran mig åbner indgangen til skoven sig. Rejsen er begyndt. Skoven vil være mit sted i de kommende uger og dens væsener mine frænder. Jeg tager de første skridt og så de næste. Sollyset sniger sig ind mellem træerne og skygger danser. En kvinde begiver sig på vej.

Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
30.  marts 2022

Skoven og intuitiv skrivning

Skoven er et vidunderligt sted at starte, hvis du ønsker at skrive intuitivt og finde vej ind i en fortælling. Du behøver med andre ord ikke at vide, hvad du vil skrive om og du skal hellere ikke have alle svarene på forhånd. Tværtimod. Du forestiller dig blot, at du går hen til en skov med en intention om at gå ind.

Inden du træder ind i skoven, går du over en tærskel. Tærsklen er vigtig.  

Step across the boundary and the trespass of story will begin. The forest takes a deep breath and through its whispering leaves an incipient adventure unfurls. The quest. In the lull – not the drowsy lull of a lullaby – but the sotto voce of a woodland clearing, scented with story as it is with wild garlic; this is the moment of beginning, the pause on the threshold before the journey. So many tales begin here, hard by a great forest… ”

 Jay Griffiths –

Tærsklen

Tærsklen markerer en overgang fra det ene til det andet. Var du ude i naturen, kunne din tærskel være et hegn, en tydelig gren på jorden eller en åbning mellem to træer. Når du skriver intuitivt, så er det ikke altid, at du ved, hvor tærsklen er og hvad som egentlig er tærsklen. For du skriver dig over og ind.

Skoven er næsten altid repræsenteret i eventyrene. Her er mange farer, men der er også magi og fortryllelse. Når du går ind i skoven, træder du ud i det ukendte og det er du nødt til, hvis du vil have noget til at ske. Det uventede, spændende og overraskende sker altid, når vi mindst af alt venter det og det sker altid, når vi skriver. Fortællingerne ved bedst selv, de overrasker os med deres list, snedighed og visdom.

Så intuitiv skrivning er altså som en tur ind i et ukendt skovterræn. Hvad der sker, ved du først, når du er derinde.  

“Go out in the woods, go out.
If you don’t go out in the woods nothing will ever happen and your life will never begin.”
– Clarissa Pinkola Estès –

Eventyret begynder, når du passerer tærsklen.

Din intuition guider dig i nuet. Fra det ene øjeblik til det andet. Således kan du ikke planlægge at gøre noget bestemt på forhånd eller konsultere intuitionen i forhold til at blive sikker på din færd. Sådan fungerer det ikke. Intuitionen er flydende og direkte forankret i livets kilde. Råd og anvisninger dukker op, efterhånden som du har brug for dem, ikke før og ikke siden.

Når vi skriver intuitivt og gennem pennens kraft bevæger os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte, sker dér noget magisk. Vi er ikke længere fastlåst i tankernes forsøg på logik eller bundet af fortidens historier. Vi skriver os fri. Og dybt i os bor der fortællinger, der over tid kan hjælpe os til heale og finde vores kraftcenter som kvinder. Det er her din skrivestemme kommer til udtryk og finder sit naturlige leje.

Intuitiv skrivning handler i høj grad om at forlade hovedet og alle formodninger om “hvordan”. Og du kan kun skrive intuitivt, hvis du vitterligt skriver, for intuitionen fungerer kun i det givne øjeblik og hverken i for- eller fremtid. Derfor kan du tænke dig til det, der vil skrives gennem dig. Du er nødt til at skrive.

Eventyret begynder, når du passerer tærsklen.

I de kommende uger vil jeg befinde mig i skoven og dele de fortællinger, der opstår her. Hvem mon jeg møder på min vej? Bliver det uhyggeligt, jo længere ind jeg kommer og vover jeg at fare vild? Er jeg stærk nok? Modig nok? Og hvilke frænder dukker op for at guide og lede mig på vej? Hvad går testen ud på?

Der er mange ubekendte og sådan er det i skoven. Men ordene og fortællingens kraft vil føre mig på vej.

Tærskler og sommerens fortællinger

Forestil dig, at du kan gå på opdagelse i dit indre landskab og at du kan udforske tærsklen. Beskriv landskabet. Hvad ser du? Er der bakker? Marker? En sø eller et bjerg?

Du kan foretage en skrivende vandring gennem dit indre landskab på samme måde, som du kan vandre i en fortælling. Ja, faktisk kan du med fordel kombinere de to og lade fortællingens kraft støtte dig på din rejse. Med dig har du din rejsedagbog, hvor du noterer dig det, du ser og oplever.

Forestil dig, at du skriver sommerens fortællinger. At du helt bevidst skaber dig et indre rum til ro og fordybelse, mens du samtidig nyder sommeren og den udadvendte tid. Det er også balance.

Og hvis du er på en tærskel i livet, så vælger du at ære den. Lære den at kende. Lytte til den.

Men hvad skal du skrive? Og hvordan? Det kan være svært sådan bare at finde på noget og i øvrigt at få det gjort.

Sommersjæl – et skriveforløb for kvinder

Der er hjælp at hente. Kom med på skriverejsen i Sommersjæl og bevæg dig via din pen gennem sommeren. Fra maj til august. I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen skriver du dig ind. Du får skriveafsæt og øvelse, spørgsmål til refleksion og inspiration til at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte.

Sommersjæl er et forløb, hvor du skriver på egen hånd. Der er ikke en ydre cirkel, du skal forholde dig til. Men har du brug for hjælp og et godt råd, så kan du konsultere mig. Du skriver til mig på e-mail og får et vedrørende og personligt svar. Jeg vil elske at hjælpe dig i din proces og pege på veje og måde, som virker.

Sommersjæl starter den 1. maj og varer i 4 måneder. Der er ikke bestemte dage og tidspunkter, du skal kunne deltage. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme. Du skriver din sjæl, du skriver din sommer.

Skal du være med? Så husk at du får ravnerabat ved tilmelding senest den 10. april og sparer 300 kr. på deltagergebyret. Se mere herunder.

Skriverejsen Sommersjæl
et inderligt skriveforløb for kvinder
Starter den 1. maj 2022

Skriv din sommer, skriv din sjæl

Kom, lad mig invitere dig med på en inderlig skriverejse gennem sommeren.

I pagt med årshjulet fra maj til august. Hver måned modtager du et inspirerende skrivebrev med afsæt og øvelser. Du vil rejse gennem forskellige landskaber og spejle din sjæl. Og som noget nyt får du hver måned mulighed for at udvælge dig en særlig frænde som ledsager.

Skal det være et dyr eller en plante fra den keltiske tradition? Eller vælger du jokeren?

Et inderligt skriveforløb

Sommersjæl er et inderligt skriveforløb for kvinder. Det er et eSkrivekursus og det betyder, at der ikke vil være en ydre cirkel. Du får således rig lejlighed til at skabe dit eget rum og din balance i forhold til det indre og det ydre. Sommeren er en udadvendt tid, men vi har også brug for at nære det indre.

Sommersjæl er forankret i årshjulet og du vil få mulighed for at danse mellem landskaber. Det indre og det ydre.

Det er kraftfuldt at forankre sig i årstiden. Hvert skrivebrev er tilknyttet sin sommermåned og det går du på opdagelse i. Via ord og fortællinger bevæger du dig med energien. Du får spørgsmål til refleksion og inspirerende skriveafsæt som vil vække din skriveglæde.

Naturen

Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle på skriverejsen i Sommersjæl. Flere afsæt og øvelser inviterer dig udenfor og når vejret er til det, kan du sidde i det fri og skrive. Det er oplagt at tage Sommersjæl med dig på ferie.

Cyklisk skrivning i Sommersjæl

Vi kan lære os selv at både leve og skrive cyklisk. Det, som jeg kalder at skrive i pagt med årshjulet. Og når vi gør det igennem et stykke tid og kommer hele vejen rundt på årshjulet for så at starte forfra og gøre det igen, begynder vi at opdage noget. Vi kan praktisere gentagelsens magi.

Intuitiv Skrivning

Indledningsvis får du en lille introduktion til det at skrive intuitivt. For jeg vil varmt anbefale dig, at du prøver kræfter med den intuitive skrivning i Sommersjæl forløbet. Du behøver ikke at tænke dig til, hvad du vil skrive og hvordan, i stedet lærer du at lade dig fragte gennem pennens kraft.

Skriverejsen Sommersjæl
eSkrivekursus for kvinder
starter den 1. maj 2022 (varighed fire måneder)

Pris DKK 1500,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 10. april 2022
Pris DKK 1200,-

Tilmelding SOMMERSJÆL

SOMMERSJÆL vil være givende for dig, hvis du

  • Hænger fast i gamle historier (arbejde, relationer, begrænsninger m.m.) og ved, at du er vokset fra de historier
  • Du er i et mellemrum på din livsrejse. Du er between stories. Det gamle er forbi, men det nye er ikke begyndt endnu.
  • Du er trådt over en tærskel i dit liv og ind i en ny historie. Lige nu føles det uendelig skrøbeligt og sårbart og du vil gerne forankre dig og skabe et nyt fundament fra et sted dybt i dig selv.
  • Du ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
  • Dit indre landkort stemmer ikke længere overens med det ydre landskab
  • Du er introvert og har brug for at skabe rum til fordybelse. For at lytte og skrive det, du hører, for at drømme med landskabet og vågne i en ny historie
  • Du ønsker at invitere intentionens og fortællingens kraft ind i dit liv
  • Du ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
  • Du vil gerne lære at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde

Som deltager i Sommersjæl får du

  • 4 inspirerende skrivebreve for hver måned: maj, juni, juli, august
  • Vælge en særlig frænde – et dyr, en plante eller jokeren
  • Du kan i forløbet konsultere mig som intuitiv skrivecoach og få vejledning og personlig inspiration og guidning i din skriveproces. Hvis du har brug for det, skriver til mig på e-mail og får et personligt og kærligt svar. Jeg ser dig, jeg hører dig og jeg lytter til det, du fortæller.
  • Du lærer sommeren og dig selv at kende på en helt ny måde
  • Du finder ro og indre retning i en urolig tid
  • Du mærker din sommerkraft
  • Du høster og du gør dig klar til efterår, når forløbet lakker mod enden
  • Du oplever glæden ved at skrive og magien i fortællingens kraft
  • Du starter eller genstarter din skriveproces fra et nyt sted og skaber grobund for nye fortællinger

Ekstra: Har det din interesse, kan du gratis rekvirere en kopi af min eBog om Spirituel Skrivning.

Tilmeld dig ved at klikke på billedet herunder.

Tilmelding

Når du har tilmeldt dig via link (billede) ovenfor, sender jeg dig bekræftelse og betalingsinfo.

Din plads er først endeligt booket, når betaling er modtaget.
Betaling kan ske via bankoverførsel eller MobilePay 29476483.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: