Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Ørnen er landet. Et sted i mit indre vibrerer hans kraft. Det budskab, der altid har været tilgængeligt for mig, når jeg kom for tæt på noget og ikke kunne se. Følelsen af luft under vingerne. At løfte sig fra tilsyneladende besværligheder og finde et nyt perspektiv. Det er nemt for mig at snuble i... Continue Reading →
Det er efterår, vi er midt i september og inden længe er det Efterårsjævndøgn. Mørket vokser og ligeså stille vender vi os indad med større fokus på det indre rum. Og det er lettere, når lyset gradvist forsvinder. Hvis vi forbinder os til den naturlige cyklus, er det faktisk slet ikke svært. Tværtimod. Det er... Continue Reading →
Tågen ligger som en dyne over skoven. Det er første morgen i skovhuset. Flytningen er vel overstået, jeg fik hjælp af Flannán, et par af hans venner, Caoilinn, Ramona fra apoteket og af en fastligger, Knut, fra campingpladsen. Mine kasser med alt det, jeg havde opmagasineret, ankom præcist med larmende flyttelastbil og alt gik som... Continue Reading →
Når du som deltager flytter ind på Pensionatet for Skrivende Sjæle, efterårets skrivekursus, hvor du skriver på egen hånd, får du en kopi af Din Magiske Manual. Den fungerer som opslagsværk til din skriverejse. Her finder du alle de praktiske detaljer og de skønne skrivetips. Du får vejledning i, hvordan du bedst formulerer din intention,... Continue Reading →
Brónach står ved døren, da jeg kører ind på gårdspladsen bag huset. Vindblæst hår og røde kinder, gråblå kjole med vidde. Hun vinker, da hun ser bilen, et smil glider over hendes læber. Jeg åbner døren, hun taler gennem vinden. ”Guddommelig timing. Jeg kommer med glæde.” Jeg stiger ud af bilen og skærer en grimasse,... Continue Reading →
Jeg er sikker på, at og Clodagh har arrangeret et aktivt Efterårsjævndøgn og at hun ved morgenbordet vil redegøre for dagens program. Tanken gør mig træt. Jeg er ved at komme mig over min forkølelse og føler mig træt og eftertænksom. På den gode måde. Men selvom jeg har det bedre efter min forkølelsesinfluenza, er... Continue Reading →
På augusts sidste dag går jeg ud af havelågen kl. 6 og bevæger mig gennem klitterne ned til havet. Jeg hilser på hyben og på den måge, som følger mig på vej. Jeg mindes Mågekvinden, som jeg mødte i begyndelsen af august. Aoileann. Jeg husker hendes te og hybenkage, den særlige te som skænkede mig... Continue Reading →
“Alt er timet og tilrettelagt” siger Katten, som sidder midt på vejen, da jeg går mod landsbyen. ”Tag det roligt, svøb dig i dulmende vished om, at du er velguidet på din vej. Beskyttet, med mindre du da insisterer på paniske udfald af egouro og tvivl.” Hun sidder placeret præcist sådan, at jeg ikke kan... Continue Reading →
”Gå ud og find odderen” er ordene til den musik der spiller i morgenlyset. Det er diset, det er fugtigt, det er koldt. ”Find odderen, for han er den, du skal tale med i dag. Det er længe siden, I to sidst stak hovederne sammen, nu er det tid igen.” Tanken fylder mig med lige... Continue Reading →
Det er Ravnen og jeg er klar. ”Sagde netop til mig selv”, siger jeg til hende, ”at hvis det var dig i dag, ville jeg spørge dig om hvordan. Så mange gør-ditter og gør-datter flyver rundt i luften som hjemløse fugle sagt af ivrige stemmer, der alle ved bedre og nogen bedst. Jeg er holdt... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 