Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Fortællersken Vandet 🖋️🌊 Intuitivt skrivekursus for kvinderStart når det passer dig i perioden 10. maj – 1. septemberVarighed 3 måneder eSkrivekursus for kvinder i alle aldre som ønsker at gå på skrivende opdagelse i vandets element På sommerens eSkrivekursus, hvor du skriver alene og på egen hånd, skal du en tur ind i det magiske univers.... Continue Reading →
Vi sidder i køkkenet over morgenmaden. Jeg vågnede tidligt og bagte boller, som nu dufter i hele huset. Udenfor regner det, efter et par dage med solskin og skarpt lys, har nogen trukket et gråt tæppe over himlen. Regndråber fryser og på et tidspunkt bliver de til hagl. April har mange ansigter. ”Jeg kan ikke... Continue Reading →
Keeleigh sidder ved køkkenbordet med en kop te, da jeg vender hjem. Det er sidst på eftermiddagen, solen er forsvundet og et fint skydække har lagt sig over det, der før var blå himmel. Finregn falder. Lyset sluges af skyerne, snart er det skumring og mørkt igen. Hun har været i bad og taget rent... Continue Reading →
Mit navn er Eidheann og jeg bor i huset ved havet. For et år siden befandt jeg på et sjælsomt pensionat sammen med andre kvinder, en månedslærer og Virginia, som holdt huset og sørgede for vores gudelige måltider. Vi fandt ud af, at vi alle havde et kald. Jeg er kaldet til at gå Eneboerens... Continue Reading →
”Gå ud og find odderen” er ordene til den musik der spiller i morgenlyset. Det er diset, det er fugtigt, det er koldt. ”Find odderen, for han er den, du skal tale med i dag. Det er længe siden, I to sidst stak hovederne sammen, nu er det tid igen.” Tanken fylder mig med lige... Continue Reading →
Det er ikke uden udfordringer at følge vejen gennem skoven, sagde en klog gammel kone til mig, inden jeg begav mig af sted. En veninde havde hørt om hende og at hun gav konsultationer til kvinder, der ønskede at følge skovens vej. Jeg fik en aftale med hende og mange gode råd med på vejen.... Continue Reading →
“Du husker, at det var mig, som bragte dig dit solhvervsord. Det undrede dig dengang, for hvad ved ilddrager om ro? Nu mødes vi igen og det er begyndt at dæmre. Noget er sat i gang. Min tilstedeværelse i dag er en påmindelse om, at du er i mesterlære og at du vil møde mange... Continue Reading →
Jeg ser ham på morgenturen ud. Gennem snedriver når jeg frem til landsbyen og får øje på hans skikkelse i kastanjetræets grene. Nøgne nu, thi det er vinter. Åh vinter, du vækker poesien i mig, jeg kan mærke det synge og danse. Imbolc. Der er sket noget vildt og vidunderligt, så småt at man næsten... Continue Reading →
Sorgen har ændret sig, maskerne er blevet løse som en trøje strikket på tykke pinde. Sorgen fremstår som et væsen gjort af lige dele accept og træthed. Jeg tager endnu et skridt på broen, mørket er sort og regnen falder. Regn som renser, rengør og vasker størknede tårer bort. Det første skridt ind i en... Continue Reading →
”Det var godt du kom, Ørn, jeg har savnet dig og din visdom. Dine vinger, din viden og din dans. Længe har jeg vandret på og under jorden, det har været nødvendigt og sikkert godt på sigt. For nu ser jeg stien i vildnisset, jeg ser at min vandring sætter spor. Jeg er hverken usynlig... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 