Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Det er på det tidspunkt, at jeg beslutter mig for at tage en dybere vandring. Jeg har lagt mærke til, hvordan mine tanker søger problemer som møl søger flammen. Det sker fra første færd, fra det øjeblik, hvor jeg slår øjnene op og hvis jeg ikke er vågen, kan jeg let ryge i fælden. Jeg... Continue Reading →
Det småregner og denne morgen går jeg alene til havet for at bade. Skyerne hænger tungt over landskabet, dovne drypper de dråber. Mine klipklapper laver deres lyd, mens jeg går gennem klitterne. Hybenroserne dufter skønt. Det er en sanselig morgen, men køligere end det har været længe. Jeg er alene, hverken Elva eller Caitríona er... Continue Reading →
Det er dagen før Sommersolhverv og nervøsiteten er forsvundet. Min kjole hænger på en bøjle udenpå skabslågen og på skrivebordet under det åbne vindue ligger min rejsedagbog. Opslået og med fire ord på første linje. Det er så fint. Jeg er ikke længere i tvivl. Ceremonien i morgen ved Sommersolhverv er en tærskel, som jeg... Continue Reading →
Denne morgen går jeg langsomt. Lyset vækker mig og havet kalder mig ud. Inden morgenmaden træder jeg ud af havelågen og får øje på hende længere fremme på stien. Hun vender sig om og vinker til mig som havde vi en aftale, jeg ikke vidste om. Hun venter til jeg når frem og vi hilser... Continue Reading →
På den attende dag i marts er vejret gråt og finregn fugter luften. I dag er vinden stille. Naturen holder vejret og jeg glider gennem den dør af langsomhed, som tilbydes. Jeg har ikke travlt. Desuden er det lørdag og jeg har forstuvet min fod. Tidligere var den slags en forbandelse, men noget må være... Continue Reading →
På den trettende dag i marts går det op for mig, at vi hver har fået en opgave, som trækker i forskellige retninger. Men det er ikke noget vi taler om ved middagsbordet eller indvier hinanden i. Vi ved, at det er uundgåeligt, at rejsen tager os hver vores vej og at vi som fortællersker... Continue Reading →
Min navn er Lene. Jeg er fortællerske og underviser. Som menneske og fortællerske er jeg dybt inspireret af naturen, landskaber både de indre og de ydre, årstider, fugle, dyr og andre skønne væsener. Jeg søger visdom og vejledning i naturen og den naturlige cyklus hos det, der altid har vakt dyb genklang i mig og... Continue Reading →
Jeg elsker de tidlige morgener, hvor jeg vågner veludhvilet og tiden står stille. Hvor jeg forsigtigt kravler ud af sengen, tager min morgenkåbe på, trækker gardinet til side og slår skrivebogen op på næste tomme side. Min rejsedagbog, som Dråbefangeren gav mig. En særlig gave. Snart brænder skrivelyset og jeg er klar til at trække... Continue Reading →
Det er Beithes sidste dag. Hun sidder allerede ved morgenbordet, da jeg kommer ind af døren. Det samme gør Maize og Elva, som begge kom hjem sent søndag aften. De havde delt en taxi fra togstationen. Jeg hørte dem på trappen og Elva stak hovedet ind for at sige hej. Hun kunne se på lyset,... Continue Reading →
I denne uge har Grace temadage på Primrose Café og Beithe og jeg er på vej til byen. Den lille gule bus, som jeg ville kalde en rutebil, kører gennem hårnålesving og byder på op og nedture. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle til byen og gå på Primrose... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 