Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Dagene går og november bliver ældre. Lyset forsvinder tidligt, tusmørket sniger sig rundt i Fjordbys gader og der er lys i Peregrinas Café. I det store vindue ud mod gaden bor en lyskæde i nedfaldne blade. Midt i vinduet ligger en enkel bog med brunt lædercover og ovenpå ligger en fyldepen. De sædvanlige lamper er... Continue Reading →
I vores moderne verden er der stort set ikke forskel på sommer og vinter. Det forventes, at vi er ens på alle årstider og det strider imod vores natur. Når lyset dæmpes og mørket vokser, er det et kald og det gælder også os. Det er tid til at sætte farten ned og trække energien... Continue Reading →
Mørket er vokset, natten er lang. Sådan føles det, som om efteråret kommer bag på mig og overrasker mig med sin kraft. Ved Efterårsjævndøgn fejrede jeg alene i skovhuset og sendte en kærlig tanke til Brónach, som jeg savner. Vi skal skrive rigtige breve til hinanden, sagde hun ved vores afsked og ikke forfalde til... Continue Reading →
”Mød det med venlighed” siger fuglen, der dukker op i min drøm. Det er tæt på daggry og jeg slår øjnene op. Han er der stadig. Gærdesmutte siddende på den nederste gren i Brónachs æbletræ. Det er vinter, nøgne grene danner et karakteristisk mønster og træet er smukkere end nogensinde før. I al sin enkelthed.... Continue Reading →
«Eidheann, er du her? Eidheann”? Jeg hører hende kalde, stemmen bæres af vinden. Vinden som har raset i dagevis, mens solen bager fra næsten skyfri himmel. Alt der var vådt, er blevet tørt. Men på stranden går alt som det plejer, vi går her i hvert fald. Fleur og jeg. Der er fralandsvind og bag... Continue Reading →
Fortællingen kunne slutte her, men det gør den ikke. Bedst som jeg havde sluppet den og sat den fri i stormende kuling, bedst som jeg havde opgivet alle tankerne om at ville noget bestemt, vågner jeg en morgen og opdager en hvid fjer på min dyne. Det er vel nærmest et dun, tænker jeg, uden... Continue Reading →
På vej tilbage fra Caileans hus møder jeg haren. Den dukker op på engen i det tykke græs, siddende i en solstråle. Når hun rejser sig på bagbenene, har hun 360 graders syn og kan både se og mærke, hvad der nærmer sig. Hun føler sig frem og ved instinktivt, at det ikke kun er... Continue Reading →
Jeg vågner ved lyden af en bil som kører gennem gruset og standser ved garagen. En bildør smækker, havelågen knirker og skridt høres på havegangen. Fortumlet vælter jeg ud af sengen, skynder mig hen til vinduet og trækker gardinet fra. Månen, som nu går ind i sin aftagende fase, hænger dovent i vest og kaster... Continue Reading →
Hun letter fra træet og jeg ser hende først igen den samme aften, da jeg træder ind i spisestuen for at spise middag. Værtinden serverer græskarsuppe til forret med ristede kerner som topping. Gwyneth November er kvinde igen, nu iført en grøn kjole med dyb udskæring og en kæde om halsen. Vedhænget er en frø... Continue Reading →
Hvis du vil lytte til laksen, må du besøge Visdommens Flod. Den gamle vandvej som løber fra bjergene ned i dalen og ud på den anden side af landsbyen. Få huse er placeret i en klynge på venstre side af floden, det ene med en mølle, som man kan se, når man nærmer sig landsbyen... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 