Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Jeg vågner ved lyden af en bil som kører gennem gruset og standser ved garagen. En bildør smækker, havelågen knirker og skridt høres på havegangen. Fortumlet vælter jeg ud af sengen, skynder mig hen til vinduet og trækker gardinet fra. Månen, som nu går ind i sin aftagende fase, hænger dovent i vest og kaster... Continue Reading →
Hun letter fra træet og jeg ser hende først igen den samme aften, da jeg træder ind i spisestuen for at spise middag. Værtinden serverer græskarsuppe til forret med ristede kerner som topping. Gwyneth November er kvinde igen, nu iført en grøn kjole med dyb udskæring og en kæde om halsen. Vedhænget er en frø... Continue Reading →
Hvis du vil lytte til laksen, må du besøge Visdommens Flod. Den gamle vandvej som løber fra bjergene ned i dalen og ud på den anden side af landsbyen. Få huse er placeret i en klynge på venstre side af floden, det ene med en mølle, som man kan se, når man nærmer sig landsbyen... Continue Reading →
Lyset er langsommere nu, dagen har sat farten ned. Væversken har haft nattevagt, det fineste spind glimter i morgenlyste. Dugperler pryder værket og jeg beundrer det, da jeg åbner havelågen og går ud. ”Det undrer mig”, siger jeg til frøen Losgann, som jeg møder i landskabet ved den magiske sø. ”Man skulle tro at det... Continue Reading →
“All is well” siger Wren, “du er ikke forkert.” Dis danser, sne smelter og kvinde træder ud af sin hoveddør og møder en fugl. ”Hov, det går for hurtigt, burde jeg ikke gå dig i møde og gennem porten til Det Magiske Univers?” ”Du er vågnet i Det Magiske Univers” siger Wren, som egentlig er... Continue Reading →
Der er en længsel og et løfte. En tone, som stille synger sig selv gennem disen. Jeg mærker det, men er samtidig klar over, at dette er endnu en dag på tærsklen. Jeg svøber mig i disen, en blåhvid kåbe og traver af sted gennem pytter. Tøvejr. Det er lidt varmere nu, men luften er... Continue Reading →
Husk at du ikke skriver til nogen udenfor dig selv, men at din intention er at tappe fra din indre kilde af visdom. Det, der bor i kroppen. Det, der synger i hjertet. Det potentiale, der er indkodet i din sjæl. Følg din længsel gennem tykt og tyndt og ind i de mørke, aflåste kamre.... Continue Reading →
Tyren brummer og Ørnen cirkulerer i luften over ham. Den nye dag er få timer gammel, genfødt og klar til at navigere fra intentionens center uanset, hvordan dagsform og energi er. Intentionen er evig gyldig og gælder, uanset hvordan du har det. Ser du, det handler sjældent om at gøre, med mindre du handler på... Continue Reading →
Be still. Be here now. Be in the moment. Mosekonemorgen, pastelfarvet dis og knitrende frost. Iskolde kinder og fødder, der bevæger sig ud og hjem. Nu i støvler. Kvinden elsker denne årstid, overgangen til vinter og naturens lektioner om end hun som menneske finder studiet en anelse svært. Det er et paradoks, for på sin... Continue Reading →
Jeg skriver fra et kaffested i landet, hvor vinteren nu er en realitet. Det er morgen og jeg kan bare mærke, at jeg skal skrive. Den slags skrivning, der udspringer af ren lyst og en længsel efter bare at sidde og tage imod ord. Mere behøves der ikke. Det er en skrøne, at vi på... Continue Reading →
