Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
December vokser mørket stort. Skrivelyset brænder. På himlen ses en sprække af lys i en variation af grå. Jeg ser ud af vinduet med blødt fokus og forsøger at lade mig indfange. Af en tone. Af en sang. For intet er skønnere end at blive ét med det langsomme daggry. Det er jeg klar over... Continue Reading →
”Nogle gange må man gøre ting, også selv om det er farligt. Ellers er man ikke et menneske, men bare en lille lort.” - Astrid Lindgren, Brødrene Løvehjerte – Ægte mod er ikke tappet for frygt, ægte mod er at gøre noget alligevel, selvom frygten bider i hælene. Og det er præcis sådan, det er.... Continue Reading →
For et par måneder siden havde jeg den store fornøjelse at opleve pianistinden Katrine Gislinge i et kirkerum. En blæsende septemberaften satte veninden og jeg hinanden stævne og helt uden at vide, hvad der ventede os, mødte vi op ved landsbykirken, mens fuldmånen lyste. Vi købte billet og stod lidt i kirkeskibet og ventede sammen... Continue Reading →
Historierne er der allerede. Fortællingerne. De findes dybt i dig og omkring dig, men du er nødt til at gøre dig åben og modtagelige for at kunne tage imod. Musikken har brug et instrument og du er instrumentet Musikken er der allerede. Men for at kunne spilles, for at kunne høres, har den brug for... Continue Reading →
Når jeg ikke længere står udenfor januar og drømmer om at være et helt andet sted, når jeg tillader mig selv at glide ind i energien og lade den omsvøbe og opsluge mig, så bliver jeg januar. Så bliver jeg dette tidspunkt på året, min egen vinter og min egen rejse mod lyset. Forår er... Continue Reading →
Det sker at jeg møder op og sidder og stirrer ud af vinduet. Ser på markerne, der nu er høstet, betragter træerne, der danser i vinden og fuglene, der letter og lander fra haven. Nogle slår sig ned på hegnspælene og sidder lidt. Helt stille, nærmest som i meditation. I horisonten er himlen blå, sensommeren slår... Continue Reading →
Hvad nu hvis jeg bakkede mig selv, op helt og aldeles? Viftede tanker om "forkert" væk som fluer på en varm sommerdag og troede fuldt, fast og kærligt på mine egne dybe impulser? Hvis jeg ikke tvivlede på mig selv, men i stedet og helt uden tøven gik med det, der føles sandt for mig? Hvis... Continue Reading →
Kære ven Historierne er der allerede. Fortællingerne. De findes dybt i dig og omkring dig, i naturen, i stilheden, men du er nødt til at gøre dig åben og modtagelig for at kunne tage imod. Musikken er der allerede. Men for at kunne spille, for at kunne formgives, har den brug for sit instrument. Og... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 