Ventesang og forårsdrømme

Imbolc. At night I dream of Spring.

Når jeg ikke længere står udenfor januar og drømmer om at være et helt andet sted, når jeg tillader mig selv at glide ind i energien og lade den omsvøbe og opsluge mig, så bliver jeg januar. Så bliver jeg dette tidspunkt på året, min egen vinter og min egen rejse mod lyset. Forår er ikke længere noget, jeg stræber efter at indfange, det er en udvikling, som jeg har fuld tillid til, at jeg vil gennemgå uden at jeg skal anstrenge mig.

Hengivelse

Mest af alt er det en hengivelse, en kærlighedserklæring til det, der er. Så begynder man at lære sig selv at kende som vinter, mærker, hvor meget man trænger til hvile, god nattesøvn og langsomme dag, hvor man ikke skynder på sig selv eller skælder ud, fordi energien ikke er som om sommeren. Man hengiver sig og man bliver en del af det hele. De mange dage med tåge og dårlig sigtbarhed er en del af rejsen. Tomrummet er ikke noget, vi skal skynde os at fylde ud. Alle forsøg på at fylde ud og gøre anderledes er en flugt.

Som januar er jeg fuld af tålmodighed. Jeg er opfyldt af ro og sindighed, jeg har ikke travlt og jeg er indbegrebet af tillid til, at foråret vil komme, når det skal. Januar er ikke en af de stationer, som lyntoget kører hastigt forbi. Det er en pilgrimsrute gennem vinteren, hvor hvert eneste skridt tæller. Hvert eneste knitrende skridt i sneen har sin berettigelse og der er intet at frygte, hvis man tager hvert eneste skridt. Så kommer tomrummet, de kolde ventesale, tågen og usigtbarheden, men det hører med til rejsen. Og hvis du ikke tror mig, så lyt til ørnens sang.

En hyldest til tomrummet

Ventesangen. Den er en hyldest til tomrummet og de tidspunkter, hvor man ikke ved og bare er. Det er et fint sted at være, påstod ørnen forleden, hvis man altså ikke modarbejder det. Forsøger at flygte, gøre bedre eller anderledes. Prøv bare at sidde lidt, selvom rastløsheden trommer i tindingerne.” Jeg sad lidt og stirrede ud i disen, betragtede træernes fantastiske formationer i disen, sort mod hvidt, og lyttede til dråbernes rejse fra is til vand. En smuk komposition, en vintermelodi så subtil, at man virkelig må lytte inderligt og være stille, hvis man vil høre den.

Jeg hørte den. Jeg blev januar.

Ventesang og et magisk tidspunkt på året

Ventesangen. Det var primært den, jeg hørte i januar. Januar er nu snart forbi og vi nærmer os et ganske særligt tidspunkt på året, som i det keltiske årshjul hedder Imbolc. Det er det tidspunkt på året, hvor det første møde mellem vinter og forår finder sted. Og selvom vi måske ikke kan se det sådan umiddelbart, er der alligevel ganske små tegn på, at noget sker. Det er stadig koldt, men dagene bliver langsomt længere. Lyset vokser. Der er tegn på, at jorden rører på sig. Dette tidspunkt på året er et ganske potent og magisk tidspunkt, som vi også kan udnytte i vores personlige proces og på skriverejsen naturligvis.

Forberedelse af indre forandringer

Nu er det tid til indre forberedelse af de forandringer, som skal komme. Plant dine ideer og lad dem udvikle sig. Bring dine visioner og indre erkendelser ud gennem ordene, brug poesi, sang og kunst. Det er meget intuitiv energi til rådighed lige nu, så lyt dybt og inderligt til din indre livssang og lad den smelte sammen med de nye kræfter, der kommer med det snarlige forår.

Jeg indstiller mig på at lytte

Jeg lytter. Hver eneste dag i januar har jeg indstillet mig på at lytte til de toner, der smøg sig gennem dagene og om min sjæl.

Ventesangen var markant, januar er ikke en måned, hvor man foretager sig store ting, handler og agerer. Det står i kontrast til vores ofte ambitiøse nytårsforsætter, hvor vi træder over tærsklen til det nye år med et løfte til os selv om at gøre det endnu bedre i år. Vi ønsker at blive bedre udgaver af os selv, stræbe, slide og slæbe, tabe kilo og blive af med alt det, vi ikke bryder os om. Fra første færd kan januar nemt ende med at blive en kamp som ydermere står i skarp kontrast til årstiden og den fine energi, som januar byder på.

Hvad januar lærte mig

Januar lærte mig at vente. Jeg blev i tomrummet og undgik fristelsen til at fylde det ud. I stedet skrev jeg på den bog, som jeg i er i gang med og lytte hver eneste dag til de subtile toner. Vindens budskab, sneen, der forsigtigt lod sin hvide stilhed dække landskabet, solen, træerne og de dybe skygger ud på eftermiddagen. Mørket, der kom tidligt og dagene, der langsomt blev længere. Rejse med lyset gennem hver eneste dag. Blive en del af den særlige vinterkomposition og lytte. Bare lytte.

Øv dig på at lytte

At skrive er næsten som at komponere musik. Og den vigtigste kundskab er at lytte. Vi tror måske at vi skal tale, men i virkeligheden er skrivningen en lyttehandling. Når jeg lytter og skriver det ned, jeg hører, skal jeg blot tage imod. Jeg lytter og skriver, jeg taler ikke.

Når vi synger, handler det halvfems procent om lytten. Når du lytter intenst, fyldes kroppen af musikken og når du så åbner munden, kommer musikken ud af dig.

En svamp af lyttende opmærksomhed

Gør dig åben, modtagelig og vær en svamp af lyttende opmærksomhed. Lad musikken fylde dig og skriv den så. Lyt til rummet omkring dig, lyt til lydene, lyt til bordet, du sidder ved og dine fingres dans over tastaturet. Lyt til stormen, træerne og græsset, der gror. Skriv så det, du hører. Du er som en båndoptager, der gengiver det optagede. Du tager diktat. Og når du virkelig lytter dybt og intenst ind i dig selv, så tager du diktat fra sjælen.

Gå ind i historien med hele kroppen. Åbn alle døre og vinduer og lad den sive ind. Stå i vinden og skriv det, du mærker. Havet, himlen og fuglene. Mærk efter. Lyt, lyt, musikken spiller allerede. Dybt i dig lyder en melodi, som kun du kan synge. Lyt, lad den strømme igennem dig, vær helt stille.

Hvordan lyder vinteren? Eller sommeren? Skriv på alle årstider og skriv gennem skiftende vejr. Lær dig selv at kende gennem din lytning og øgede opmærksomhed. Det er en ny form for nærvær, som knytter dig til årstiden og det nu, der er selveste livet. Lyt til bølgerne, sandet og de konkylier, du finder på din vej. Der er historier alle vegne.

Når skrivehandlingen bliver en lyttehandling, forsvinder egoet ligeså stille ud af det og det bliver lettere at høre sjælens stemme og skrive fra det sted i os selv, hvor vores livskilde udspringer.

En ny skrivecirkel

Vi er næsten nået til februar nu. Et magisk tidspunkt på året, Imbolc og Kyndelmisse, som er opstået af samme fejring. Jeg er spændt på de nye toner og kan mærke, hvordan noget er begyndt at vokse i mig. Jeg bliver mere vågen nu. Noget af det, jeg formulerede ved Vintersolhverv begynder at rumstere, som om jeg allerede nu kan mærke, hvordan de små spirer i vinterens muld vokser sig større og stærkere. Noget rører på sig, noget gør sig klar. Men det er ikke tid endnu. Februar er den sidste vintermåned og så er det faktisk officielt forår. Et lille mirakel hvert eneste år.

Forårscirklen

Forårscirklen er en skrivecirkel, som er forankret på netop det tidspunkt på året. Vi starter i marts måned og rejser sammen gennem foråret. Vi lader komme, vi lader blomstre. Følger skrivelængslen og den årstid, der er indbegrebet af skabelse og kreativitet.

Gennem egne og andres ord får du vished om, hvad det vil sige at hengive sig til skriveprocessen og skrive fra sjæl og hjerte.

Find indre ro og lys på rejsen mod foråret

Du skriver hjemme i dine egne omgivelser og på lune forårsdage kan du måske endda sidde udenfor og skrive, hvis du har mulighed for det. At skrive udenfor kan skabe en helt særlig stemning. Men uanset hvor du er, er du allerede ankommet. Hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt til formålet og som gør dig godt.

Jeg vil komme med ideer til, hvordan du kan skabe dit rum og dedikere dig og du vil indledningsvis blive inviteret til at formulere en hjertelig intention med din deltagelse i skrivecirklen. Du vil lære, hvordan din intention (hensigtserklæring) og din dedikation er magisk.

Læs mere om Forårscirklen i linket her og skriv til mig på skrivehuset@gmail.com, hvis du har lyst til at være med. Jeg glæder mig til at skriverejse med de kvinder, som melder sig til cirklen og til at udforske foråret på nært hold gennem ord og stemninger. Jeg glæder mig til at lytte til forårets helt særlige toner, skrive dem og blive dem.

I Forårscirklen bliver vi vores eget forår.

Kærlig hilsen
Lene

PS. Billedet malede jeg forleden dag. Det opstod bare på samme måde som titlen
“Imbolc. At night I dream of Spring.”

One thought on “Ventesang og forårsdrømme

  1. Pingback: Ravn i mosen | Lene Frandsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s