Fjeren og stenen

Det sker ved Nymรฅne. Ravnen kommer flyvende ind i min sfรฆre og tilbyder sin hjรฆlp. Hun letter fra en af granerne pรฅ stien ud til stranden og svรฆver over hovedet pรฅ mig. Slanke fingre pรฅ sorte vinger. Elegant i luften, jeg stopper op for at beundre hende. โ€Vรฆr hilsetโ€ rรฅher hun og nej, jeg har... Continue Reading →

Te og tomrum

โ€Det sker pรฅ forskellige tidspunkterโ€ siger Beithe og slรฅr ud med armene som en dirigent, der leder musikken pรฅ vej. โ€Og det er ikke et ukendt sted for rejsende kvinder i februar. Tomrummet.โ€ Vi er samlet til morgenmad i spisestuen. I dag stรฅr menuen pรฅ blidegrรธd med svesker og ristede valnรธdder. Tykt flydende honning tegner... Continue Reading →

Nรฅr pennen bliver tavs

Energien er langsom, dvรฆlende og det er mest trรฆthed, jeg mรฆrker. Jeg stiller mig i det รฅbne vindue, mens jeg lufter ud, renser rummet og lader den kolde, vรฅde vind stikke mig i ansigtet. Rester af sne ligger som grรฅhvide knolde, totter af grรฆs stikker frem. Marken er brun, horisonten diset. Sรฅ sรฆtter jeg mig... Continue Reading →

ร†resgรฆsten

Der er en lรฆngsel og et lรธfte. En tone, som stille synger sig selv gennem disen. Jeg mรฆrker det, men er samtidig klar over, at dette er endnu en dag pรฅ tรฆrsklen. Jeg svรธber mig i disen, en blรฅhvid kรฅbe og traver af sted gennem pytter. Tรธvejr. Det er lidt varmere nu, men luften er... Continue Reading →

Pรฅ tรฆrsklen i fuldmรฅneland

โ€œSomething beautiful is being born in your life.โ€ Stille nu, jeg skriver langsomt og lader pennen forme hvert bogstav, som blev det hugget ud i sten. Som runer finder skriften vej og det tomme papir i skrivebogen fyldes ord for ord. Vinden er blรฆst op, trรฆerne danser og lufter de nye skud. Spirer, alt det... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑