Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Fianna er tvilling og datter af juni. Hendes element er luft og du vil lære hende at kende i 2. del af sommerens Story Keepers skrivekursus, Pensionatet for Skrivende Sjæle. Men først skal jeg lære hende at kende, så jeg går ud i aftenskoven og møder hende der. I starten er hun blot en brise,... Continue Reading →
Muireann smiler og ser på os begge med blødt blik. ”Nogle gange er der ingen mening. I hvert fald ikke hvis man forsøger at placere et mentalt filter som skabelon over mysteriet. Hvilket ofte betyder, at mange forkaster det, der kunne blive deres livs eventyr. Det er et gammelt citat og nok lidt slidt, I... Continue Reading →
Næste morgen er tåget, kulde møder varme som vinteren mødte forår ved Imbolc. Under jorden. Nu danser disen over vintermarker og naturen er stille i det mellemrum, der holder dagen i dag. Jeg vågner veludhvilet og dog er vintertrætheden markant. Det stille flow smyger sig langs vægge og gulve, Fleur rejser sig og gør kroppen... Continue Reading →
Der er poesi i de første skridt, den knirkende lyd af fødder på trapper. Strømpesokker af den tykke slags, forventning om kaffe og knitrende ild i brændeovnen. Hjemmebagte boller ristet til perfektion og Brónachs blå marmelade. Det er årets sidste dag og jeg venter gæster, Elva og hendes kæreste Eamon er på vej. Om nogle... Continue Reading →
Jeg mødte sælen på stranden i går og selvom jeg forsøgte, var det ikke tid til en fortælling. Så giver man slip og lader simre, indtil dagen igen er ny. Fra lummer varme til uvejr og sensommerregn. Så hurtigt kan det skifte. Men det som Sælen fortalte mig er ikke forsvundet, det følges med mig... Continue Reading →
”I dag skal du lære om grænser. Og om at sætte dem med respekt, fordi du ærer dig selv og dit hellige rum. Sæt dem med glæde og kærlighed. Hertil og ikke længere. Tidligere vadede andre ind over dine grænser, du turde ikke sige fra, men følte dig øm og invaderet.”Gåsen kommer flyvende med sin... Continue Reading →
Kom nærmere, tøv ikke længere, efteråret er nær. Tunge skyer blokerer for solen og holder sommeren fanget. Regn falder. Det er morgen i huset for enden af markvejen, hvor kragerne er venner. I dag tænder hun skrivelysene, alene det at stryge tændstikken gør godt. Lyden og duften af svovl. Det er som at sætte nøglen... Continue Reading →
“Use your intuition and see through illusions.” Det hænder, at der er digte i mit hoved. Ord flyder som vand. Floder af poesi skyller ind på min kyst, men jeg vandrer af støvet vej. Håbet vender tilbage som valmue på blød bakke. Dansende i vinden, så skrøbelig og smuk. Hvilken styrke. Det sker i dag.... Continue Reading →
I mørket og i sorgens tidevand er der døre. Det fortæller jeg mig selv, mens jeg står på broen og spejder ud i horisonten. Jeg kan sige det med sikkerhed, fordi jeg har set det. Og i modsætning til tidligere tror jeg nu på det, som jeg ser. Det i sig selv er en dør.... Continue Reading →
Jo mørkere det bliver, desto bedre kan jeg se. Det er en konstatering, som får mig til at smile. Jeg har altid haft sans for livets paradokser. Uglen i træet giver sig til kende thi skumring er ugletid. Jeg standser op foran træ og ugle for at lytte. Den Gamle Eg. De utallige fortællinger, alt... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 