Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Forårsjævndøgn, hvisker hun og tænder skrivelyset. På bordet ved min side står den lysegrønne kop, kaffen er nylavet og dampende varm. Tøvende sætter jeg mig på stolen og lader blikket glide ud over landskabet. Her er stille i dag, naturen holder vejret. Et par gæs spankulerer forbi udenfor hegnet, de gør pause på marken og... Continue Reading →
Ingen andre end du kan skrive den vej og på den måde, der er din. Og det allerbedste skriveråd er altid at møde op og skrive. Værktøjer, redskaber og nye åbninger dukker op undervejs og i processen. Du mangler ikke noget for at gå i gang. Du har allerede alt, hvad du skal bruge. De... Continue Reading →
Den første efterårskuling er drevet ind over landet. I det sidste døgns tid har det blæst, men mærkelig nok er det ikke koldt. Temperaturerne er tocifrede. Jeg tager mig i at savne det rigtige efterår, hvor vinden bider i kinderne og nærmest blæser mig om kuld. Hvordan kan jeg dog længes efter det? Måske er... Continue Reading →
We do not become storytellers. We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are. Some of us are still catching up to what we are ... Der er flow igen, et stille og godgørende flow som findes uanset om jeg sætter mig og lader det blive til ord... Continue Reading →
Kære ven, jeg opfordrer dig kærligt til at møde op og give din indre fortællerske plads. Hun har ventet længe på dig og jeres møde er uundgåeligt. Et møde, hvor I vil smelte sammen og skrive fra det sted, hvor længslen lige nu blot er en fed, potent blomsterknop, der efterhånden er lidt tung at... Continue Reading →
Der var engang en pige, som elskede at skrive og fortælle eventyr. Så snart hun kunne tale, kom der historier ud af hendes mund og et af de største øjeblikke i hendes barndom var, da hun lærte at skrive og kunne nedfælde alle de historier, der ligesom bare kom til hende. Hun mødte op og så... Continue Reading →
Hvad nu hvis jeg bakkede mig selv, op helt og aldeles? Viftede tanker om “forkert” væk som fluer på en varm sommerdag og troede fuldt, fast og kærligt på mine egne dybe impulser? Hvis jeg ikke tvivlede på mig selv og min egen kraft, men i stedet og helt uden tøven gik med det, der... Continue Reading →
"Jeg har en fortælling til dig på denne mørke morgen", siger han til mig og træder ind i det lys, jeg har tændt over spisebordet. En snert af irritation baner sig vej gennem mørket og prikker utålmodigt til mig. Fortælling? Nu? Jeg var ærlig talt på vej ud i dagen, jeg har planer, det er... Continue Reading →
Jeg er fortæller. Og de fortællinger, der kommer til mig og det, der rører sig i mit univers, handler ofte om sjælens rejse. Jeg er inspireret af naturen, af landskaber, skiftende lys, årstider, fugle og andre dyr. På min egen sjæle- og skriverejse arbejder jeg nu også med shamanisme for at søge vejledning, støtte og... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 