Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
We do not become storytellers. We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are. Some of us are still catching up to what we are ... Der er flow igen, et stille og godgørende flow som findes uanset om jeg sætter mig og lader det blive til ord... Continue Reading →
Der er torden i luften, luftfugtigheden er høj og morgenturen foregik i noget, der mindede om regndis. Det var lunt og vinden stille. Naturen er i venteposition. Det er faktisk behageligt vejr, jeg kan mærke mig selv falde til ro i det, selvom der er udsigt til torden. Jeg håber at det vil regne i... Continue Reading →
Mens jeg sidder og forbereder skriveafsæt og øvelser til den intuitive skriveworkshop nu på lørdag, dumper den første tilmelding til Høstcirklen ind af brevsprækken. Invitation til Høstcirklen er undervejs, men en kvinde kunne bare mærke, at det er nu. At det er tid til at sætte ord på rejsen og at hun skal være... Continue Reading →
I denne tid sker der en masse på det indre plan. På mange måder står det i kontrast til årstiden, der er lige nu. Sommer, udfoldelsen, alt det, der burde eksplodere. Mens jeg skriver det, ved jeg, at det er løgn. Det er en illusion at alting pludselig bare eksploderer og folder sig ud på... Continue Reading →
Hvornår er en historie færdig? Hvornår er jeg færdig? Da jeg stiller det spørgsmål, begynder latter at klukke fra et sted dybt i mig. Nej vel. Aldrig. For noget ændrer sig hele tiden, noget kommer til, andet falder fra. Det, der var i går, er ændret i dag. Taget af vinden, båret gennem luften. Et... Continue Reading →
Kære ven, jeg opfordrer dig kærligt til at møde op og give din indre fortællerske plads. Hun har ventet længe på dig og jeres møde er uundgåeligt. Et møde, hvor I vil smelte sammen og skrive fra det sted, hvor længslen lige nu blot er en fed, potent blomsterknop, der efterhånden er lidt tung at... Continue Reading →
Da jeg vågnede tidligt i morges, lå jeg og lyttede til fuglenes sang. Jeg var stille indeni og kunne fornemme morgenens dans, der udspillede sig udenfor. Hvilken salig ro. Min første tanke var, hvor befriende det dog ville være at slippe det hele og bare levet livet fra øjeblik til øjeblik. Alt det, vi holder fast... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 