Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
In many shamanic societies, if you came to a shaman or medicine person complaining of being disheartened, dispirited, or depressed, they would ask one of four questions. When did you stop dancing? When did you stop singing? When did you stop being enchanted by stories? When did you stop finding comfort in the sweet territory... Continue Reading →
Du mærker skrivelængsel og kredser om den som katten om den varme grød. Men i stedet for at dedikere dig til at gå på skrivende opdagelse i den længsel, bliver den til en slags afhængighed af at fantasere. Og det er ofte her, du stopper og føler dig blokeret. Du strander i tankerne og det... Continue Reading →
Jeg tøver lidt, men tænder så skrivelyset og sætter mig ved bordet. I keramikkruset fra Mols er der nylavet te. Den grønne med jasmin. Udenfor rusker vinden i træerne, lyset er lidt mere dristigt end for et par timer siden. Dagen startede i mørke og til lyden af regn. Det varede længe, inden det blev... Continue Reading →
Der er steder, som taler til min sjæl og hvor jeg umiddelbart føler mig hjemme. Hvor min sjæl synger sagte og alting i mig falder til ro. Fordi landskabet afspejler mit indre og jeg kan spejle mig i det ydre. I de bløde bakker. I havet for mine fødder. I himlen og det særlige lys,... Continue Reading →
Det er fuldmåne og mosekonen brygger. Hvide køer vandrer som spøgelser i fuldmånens skær. Jeg ser dem gennem vinduet, det er et magisk syn. Så går jeg ud. Tager min frakke på og træder udenfor på trappestenen. Huset ligger højt, vi har udsigt over dalen og markerne i naturreservatet. Dér står jeg lidt, inden jeg... Continue Reading →
Det er et særligt øjeblik. Jeg træder ind i rummet, går gennem døren, den står altid på klem nu, der er altid åben. Jeg tænder skrivelysene, højtidligt puster jeg tændstikken ud og trækker vejret dybt. Sætter mig på stolen ved bordet, kaster et blik mod vinduerne, ser regnen og vanddråberne, der har lavet en smuk... Continue Reading →
Den første spæde lyd af daggry. Lyset, der finder en sprække i disen. Jeg træder udenfor døren for at gå den sædvanlige tur med hunden. Gennem tågen, udi disen, det er som om mine fodtrin bliver lettere. Svøbt i dis. Gjort af morgenlykke. Det er mit tidspunkt, de første timer af dagen, det tidspunkt hvor... Continue Reading →
With offerings that feed the body and stories that sustain the soul, we return to the fire for a primal sense of belonging. Something about firelight welcomes us. - Christina Baldwin - Når du tænder dit skrivelys og træder ind i dit indre, magiske rum, sætter du dig ved ilden. Dit skrivelys symboliserer både den... Continue Reading →
Jo mere du tænker, desto vanskeligere bliver dit skrivearbejde. Din vise kvinde og din fortællerske bor ikke i hovedet. Hun kommer naturligt til os, intuitivt, når vi skriver, men vi kan ikke tænke hende. Hun taler gennem os, ikke til os. Men ofte skal vi skrive os gennem støv og spindelvæv for at nå helt... Continue Reading →
Det starter med en dør. Og det kan meget vel være, at døren er blå eller turkis, som døren på billedet her. Det er en gammel dør, den har eksisteret i mange år og sandsynligvis har den været lukket. Aflåst endda. Måske har du kigget forbi, set døren, kærtegnet det gamle træ og set, hvordan... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 