Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Der er gået en uge og den har været uden fortællinger. Pensionatet ligger badet i morgensol. Jeg snuppede en kop kaffe, inden jeg gik ud, morgenmaden må vente til senere. Det er lunt for årstiden og vinduet stod åben i nat, jeg hørte uglen fra sit sted i mørket. Hun kaldte i timen inden daggry.... Continue Reading →
Jeg har skrivebog og pen med mig, gaven fra Dråbefangeren, og samme aften tager jeg den frem fra rygsækken og placerer mig ved bordet under vinduet. Det er mørkt nu og udsigten slettet, men da jeg åbner vinduet, kan jeg høre havets beroligende buldrende i det fjerne. Jeg er mæt af mad og vin serveret... Continue Reading →
Så sker det at den første frost kommer og landskabet vågner til knitrende lyde af potespor. Jeg trækker gardinet fra i værelse nummer 3 og ser det fra første sal. Et åndedrag af vinter. Det hvide skær på græsset i haven og havet, der strækker sig i vest. ”Din morgen starter med en tur ud”... Continue Reading →
Lyset vokser fra en sprække i horisonten, linjer af orange blander sig med blåt. Farverne passer altid sammen, har du lagt mærke til, hvordan de komplimenterer hinanden? Det er Frøen jeg møder på kanten af dagen og ved vandhullet som så mange gange før. Han er min læremester udi sensitivitet og så siger han også... Continue Reading →
Vi sover lidt længere efter turen ud i natten. Jeg vågner til lyden af klirrende porcelæn, en duft af nybagt brød strømmer fra køkkenet og op af trappen. Jeg føler mig forbavsende frisk og udhvilet, selvom det blev sent og søvnen kortere end normalt. Senere fortæller hun mig, at det er månemedicinens indvirkning. Nu begynder... Continue Reading →
Da sker det, at hun banker på min dør nogle minutter før midnat. Det er fuldmåne og tid til at betræde natten under åben himmel. Jeg skynder mig at tage tøj på og følger efter hende ned af trappen og ud i sølvlyset gennem den åbne hoveddør. Katten smutter forbi os og løber gennem haven... Continue Reading →
”Sæt farten ned og lad mig hjælpe dig”. Det er ordene, jeg hører, da jeg åbner vinduet i soveværelset og lukker daggryet ind. De svæver som dugkorn, jeg stikker hovedet helt ud og lader dem lande på tungen som snefnug en vintermorgen. Jeg råber ja tak, for jeg aner ikke mine levende råd. Når en... Continue Reading →
Den 1. november starter mit eSkrivekursus Vintersjæl. Det er til dig, som har brug for indre ro og fordybelse på din rejse gennem vinteren. Min intention med skriveforløbet Vintersjæl er, at du selv finder dig en skrivebog og en magisk pen. At du gennem vinteren skænker dig selv lidt tid og skaber rum til ord og fortællinger.... Continue Reading →
Der er en fortælling mellem granerne i kanten af skoven. Den danser i lysstrålerne, som finder vej. Mellem stammer og knirkende grene for vinden er stor i dag. Nedfaldne blade ligger strøet som konfetti, et tæppe af forfald viser vej til det sted, hvor jeg kan skabe forbindelse til fortællingens kraft. Hun er landet på... Continue Reading →
Han svæver over huset ved daggry og kalder med sit skrig. Uglen svarer. Jeg registrerer men lægger oplevelsen i skuffen med drømme. Søvnen hænger ved og vil ikke slippe, det er den tid på året og hvile er en fast bestanddel på menuen. Jeg synker tilbage og lader mig fragte. Da jeg vågner igen, er... Continue Reading →
