En særlig visdom

Noget er anderledes her til morgen, energien er skiftet og jeg mærker et blidt strejf af håb som en brise gennem det åbne vindue. Det er sidste dag med Merkur i retrograd og jeg tænker på, hvad jeg lært gennem de uger, hvor han dansede baglæns. Merkur. Jeg forstod efterhånden, at vi ikke kun bliver... Continue Reading →

Lad sangen synge dig

“Sangen findes allerede” synger solsorten og flyver ind i sætningen. ”Du skal bare synge den.” ”Men hvordan? Min stemme lyder lettere desperat. Han får det til at lyde så let. ”Det er hele hemmeligheden” fortsætter han ufortrødent, du bliver ét med sangen og den synger dig. På samme måde er det med fortællingerne. Du åbner... Continue Reading →

Klippen

Tilsæt lidt magi og eventyr til dit liv og du vil føle dig velsignet. Tidlig morgen, sol gennem vinduet, vinden er stille og jeg kan mærke varmen på min venstre arm. Jeg hører en stemme hviske som et ekko i min sjæl og jeg lytter gennem pennen. ”Min ven” siger dyret, ”der er tidspunkter i... Continue Reading →

Længslens tågede kyst

Uden skrivningen og mine morgenritualer ville jeg blot skøjte på overfladen af længslens tågede kyst. Mit skib ville aldrig finde sin havn, hvor jeg kan få fra borde og udforske de indre landskaber. Skrivningen er som en kraftfuld fiskestang, men den er også et anker til en dybere sandhed. Det er morgen og vinden er... Continue Reading →

Kompasset

Stille glider pennen over papiret og fanger de første ord. Hun er blot hende som holder pennen. Ord former sig og bliver til sætninger og dagens tekst folder sig ud. Hun lader sig guide af ord og fortællinger årshjulet rundt. Hun skriver fra det spæde forår og helt ind i vinterens favn. Hun får fat... Continue Reading →

Rummet uden svar

“Måske duer jeg slet ikke til at gå denne vej” siger jeg med trist stemme til bien, som sidder på en af sommerblomsterne i krukken. ”Hvilken vej?” spørger hun med sælsom summen. ”Denne usikre og snoede vej med tusindvis af ubekendte. Jeg længes efter mere sikkerhed og vished. Og den slags længsler har en ægte... Continue Reading →

Det din sjæl ved

Jeg kan ikke love dig noget, siger man altid, men Frø vil love mig én ting: Din sjæl ved besked. ”Besked om hvad?” Jeg føler mig lidt fræk, da jeg stiller det spørgsmål, men han ænser det ikke. ”Det din sjæl ved.” Jeg smiler, nå ja, mysteriet afsløres ikke her i tomrummet ved søbredden. Jeg... Continue Reading →

Stedet for skjult skønhed

Stadig udfordret af tomrummet går jeg ud i den tidlige morgen og møder min gamle ven Frø ved søens bred. Han siger: ”Det er ikke tomrummet, som udfordrer dig, men dine tanker om tomrummet. Og her ser du din styrke illustreret. Du kan vælge at bryde med de tanker. Ja, slå op med dem som... Continue Reading →

Dansen i syd

Fra Sommersolhverv på året længste dag, på rejse af lysets vej. Her når du vendepunktet, det er midsommer og du må gerne holde en pause. Kom, sæt dig ved bålet og lyt til sommerens fortælling, mærk den kraftfulde energi. Ilden nærer og fortærer. Forsigtigt overrækker du dine byrder til bålet og ilden tager imod. Vi... Continue Reading →

Ravn har ret

Sidste år ved denne tid var jeg på skriveretreat, fortæller jeg Ravnen. Jeg havde lejet et lille sommerhus ved vandet, bare hunden og jeg. Jeg gennemlæste mit manuskript, skrev og nye fortællinger dukkede op og lærte mig noget om ægte hengivelse. Jeg fandt en nøgle og stod så tidligt op, at jeg så solen stå... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑