โMรธd det med venlighedโ siger fuglen, der dukker op i min drรธm. Det er tรฆt pรฅ daggry og jeg slรฅr รธjnene op. Han er der stadig. Gรฆrdesmutte siddende pรฅ den nederste gren i Brรณnachs รฆbletrรฆ. Det er vinter, nรธgne grene danner et karakteristisk mรธnster og trรฆet er smukkere end nogensinde fรธr. I al sin enkelthed.... Continue Reading →
Blidedage
Jeg vรฅgner ved lyden af en bil som kรธrer gennem gruset og standser ved garagen. En bildรธr smรฆkker, havelรฅgen knirker og skridt hรธres pรฅ havegangen. Fortumlet vรฆlter jeg ud af sengen, skynder mig hen til vinduet og trรฆkker gardinet fra. Mรฅnen, som nu gรฅr ind i sin aftagende fase, hรฆnger dovent i vest og kaster... Continue Reading →
Som en stjerne
Jeg skriver til lyden af silende regn og fuglesang. Jeg skriver til lyden af torden. Vinduet stรฅr รฅben og vi er kun fรฅ skridt fra Sommersolhverv. Dagen begyndte tidligt, det er en af de dage, hvor trรฆtheden danser og huden er tynd. En af de dage, som kalder pรฅ selvomsorg og kรฆrlighed fra et sted... Continue Reading →
En blid dag
Der er ham igen. Merkur. Med logrende hale uden overdrivelse, hovedet rejst og den krรธllede pels fuld af morgendug og drรฅber. Ja, jeg er her skam endnu, synes han at sige og jeg nikker til hilsen. Solen har fundet vej gennem disen og skinner blegt fra sin platform i รธst. Langsomt bevรฆger den sig videre... Continue Reading →
Blidedage
"Troede du, at livet ville vรฆre en lige landevej og alle dage ville blive ens? Forestillede du dig, at du skulle befinde dig i evigt flow og velvรฆre og at du kunne undgรฅ at komme ud af kurs og balance? Troede du, at sorgen ikke ville danse kinddans med glรฆden og at du ville komme... Continue Reading →