Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Muireann smiler og ser på os begge med blødt blik. ”Nogle gange er der ingen mening. I hvert fald ikke hvis man forsøger at placere et mentalt filter som skabelon over mysteriet. Hvilket ofte betyder, at mange forkaster det, der kunne blive deres livs eventyr. Det er et gammelt citat og nok lidt slidt, I... Continue Reading →
What a gift you are. Stay humble and authentic and walk your talk, for this is how a wise leader leads. Den nye begyndelse viste sig at være et mellemrum, en bro mellem to historier. Det ser jeg nu, hvor i dagens jeg første lys kigger mig tilbage. Jeg undlader at være bagklog og smiler... Continue Reading →
Der skete noget i går og forbindelsen blev genoptaget. En række småhændelser skabte midlertidigt kaos, men så pludselig faldt det hele på plads i en ny orden. ”Kaos, orden, kaos, orden” siger Cue, han følger mig tæt, men er stoppet op for at snuse til et træ. Den gamle eg i skovbrynet. Morgenen er ny... Continue Reading →
Hele morgenen har jeg hørt stemmen hviske, tydelige ord om selvkærlighed og særheder. Vær stolt af den, du er. Bær dine særheder med stoisk ro. Ær dem. Hud, hår og vinger. Laks i vand og Ravn i luften. Ser du budskabet svøbt i morgendis, mærker du roen komme sejlende? Hele tiden hvisker stemmen og noget... Continue Reading →
Det er som om tiden står stille på vejen gennem Birkeporten. Det er umuligt at skynde sig, mine skridt er langsomme og nærmest dvælende, inden de rammer jorden. Kviste kvaser under mine fødder og snegle skynder sig væk. Over mig danser birketræernes grene og de hjerteformede blade messer en sang: Let go. Let go. Let... Continue Reading →
“Hvis jeg må bede dig om at være tålmodig bare lidt endnu,” siger hun og ser på mig over brillekanten. Brillerne er en illusion, selvfølgelig, for ugler bærer ikke briller. Hun har været vågen gennem natten, det korte mørke vi har om sommeren, og har set, mens andre sov. På daggryets rand mødes vi, morgenen... Continue Reading →
“Vær hilset, jeg er glad for, at det er dig, din visdom og dit mod, jeg skal spejle mig i i dag. Det kærlige med kant. De steder, hvor jeg før bøjede af i ulykkelig resignation, er nu blevet grænser, som jeg værner om og holder hellige. Du viser vej på din særlige måde og... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 