Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Kære ven, i efteråret 2015 skrev jeg denne tekst efter en sommer, der krævede sin kvinde. Jeg fik lyst til at dele den med dig, igen, for hvem har ikke brug for at lære at blive bedre til at fejle og til at huske, at øvelse faktisk gør menneske? Jeg har i hvert fald! 😉 Øvelse... Continue Reading →
Kære ven, jeg opfordrer dig kærligt til at møde op og give din indre fortællerske plads. Hun har ventet længe på dig og jeres møde er uundgåeligt. Et møde, hvor I vil smelte sammen og skrive fra det sted, hvor længslen lige nu blot er en fed, potent blomsterknop, der efterhånden er lidt tung at... Continue Reading →
At skrive detaljerne er også en måde at forankre sig i nuet på, sagde Marts til mig, dengang det var hendes tur til at være måned. Og det er sandt. Jeg har kvinder i forløb, som finder ro fra stress og angst ved at skrive. En dyb længsel, der manifesterer sig gennem sproget. Kender du... Continue Reading →
Nogle gange overgiver vi vores liv til en uønsket diktator. Det kan være et menneske, som vi kender eller har kendt og som måske ikke engang er aktivt til stede i vores liv længere. Eller det kan være tanker og gamle historier, som tynger og holder os fanget. Bålceremoni En måde at gøre dig fri... Continue Reading →
Jeg kunne ligesom mærke det. Og jeg forestillede mig, hvordan jeg drog af sted til det sted i Danmark, hvor hun holdt sine magiske skriveworkshops. Hvor hun skabte et helt særligt rum af åbenhed, rummelighed og kærlighed i forhold til det at skrive og tage imod historier og fortællinger. Hvor hun lærte os at være... Continue Reading →
Der var engang en pige, som elskede at skrive og fortælle eventyr. Så snart hun kunne tale, kom der historier ud af hendes mund og et af de største øjeblikke i hendes barndom var, da hun lærte at skrive og kunne nedfælde alle de historier, der ligesom bare kom til hende. Hun mødte op og så... Continue Reading →
Det går mere og mere op for mig. De findes dér allerede. Historierne, fortællingerne, brudstykker af noget, der gerne vil skrives og fortælles. Og de kalder på os på subtile måder, bl.a. ved hjælp af en forunderlig skrivelængsel, en lyst til at skrive, som det vitterligt og helt paradoksalt kan være svært at sætte ord på.... Continue Reading →
I dag var noget anderledes, måske var det lyset og den måde, det gavmildt spredte sine stråler på. Det startede med en lille sprække i øst, men så bredte det sig. Lyset. Som om et lille hjerte voksede sig større og gav slip på alt det, hun havde holdt tilbage. Kærligheden strømmede fra det sted,... Continue Reading →
Måske forholder det sig således, at man kan tænke helt klare tanker ved fuldmåne, hvis man tør se den anden side af sandheden? Hvis man kigger bag det tilsyneladende og lytter til de subtile toner af det, der ikke råber så højt? Jeg har skrevet om fuldmånen i mange år, om dens påvirkning af min... Continue Reading →
Det er en smuk morgen dyppet i lyserød og blå. Frosten ligger som et hvidt lagen over landskabet og uden at have været udenfor endnu, ved jeg, at sprødheden er perfekt. ”En poetisk morgen” siger en stemme og skærer igennem stilheden, da jeg forsigtigt åbner døren for at mærke dagen mod min hud. Han sidder... Continue Reading →
