Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Kreativiteten vokser med lyset, skrev jeg i indlægget "Jeg gør dig klar til forår" og det er virkelig sandt. Den selvsamme energi, som får foråret til at blomstre og alting til at spire og gro, bor også i os. Vi er ikke afskrevet fra at tage del i alt det, der snart begynder at... Continue Reading →
Jeg bød velkommen til februar i et anfald af bekymring. Det blev bare blevet sådan, jeg vågnede i den mørke nat og vidste, at jeg skulle omkring banken, betale regninger og i det hele taget, tage et nøgtern kig på kontoen. Januar har været stille på flere måder, indtjeningen har været lille. Det var egentlig ikke... Continue Reading →
Jeg starter dér, hvor jeg er med det, der er. Jeg har langt fra altid en forkromet plan eller fast ide om, hvad jeg egentlig ønsker at skrive, men jeg mærker længslen og det stille kald, der hvisker mig frem til tastaturet. Jeg har vished om, at noget vil skrives. Hvis jeg altid på forhånd forsøgte at... Continue Reading →
Det er kraftfuldt at forestille sig, at historien eller bogen allerede findes. Den er et sted derude. Den bor i landskabet, den fragtes af fuglene og der ligger brudstykker af dens sætninger og kapitler gemt forskellige steder. Vi ved ikke på forhånd hvor, vi har ikke et landkort eller en gennemtænkt plan. Vi ved bare at den findes... Continue Reading →
Det sker at jeg møder op og sidder og stirrer ud af vinduet. Ser på markerne, der nu er høstet, betragter træerne, der danser i vinden og fuglene, der letter og lander fra haven. Nogle slår sig ned på hegnspælene og sidder lidt. Helt stille, nærmest som i meditation. I horisonten er himlen blå, sensommeren slår... Continue Reading →
Det er ikke altid at det går som ønsket. Det er ikke alt, man kan rette op på, selvom man hjertens gerne ville. Ikke alle fejltrin fører tilbage i den retning, man ønsker. Man må gå videre alene. Være med sorgen, egne fejl og den smerte, der er i et farvel. Vi kan ikke flygte... Continue Reading →
Det er muligt helt bevidst at bruge fortællinger som kompas og navigation på den indre rejse. Jeg har selv gjort det i årevis og har efterhånden udviklet en klippefast tillid til, at der er en fortælling til mig, når jeg mest af alt trænger det til. Sagt på en måde og med ord, som vækker... Continue Reading →
