Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Da jeg i sin tid startede mit virke som skrivemor og underviser i det magiske skriverum, var de intuitive skriveworkshops den begivenhed, som satte det hele i gang. Jeg havde et syn om en kvinde, der holdt intuitive skriveworkshops i sit hus et sted på landet. Det ville jeg SÅ GERNE deltage i og opleve,... Continue Reading →
Som Sharon Blackie siger i citatet herunder er dyr ofte hjælpere på vores indre rejse og de dukker så sandelig også op i de fortællinger, som vi skriver og imod på skriverejsen. We all need allies to help us on our journey. Our European folk and fairy tales are full of them and many come... Continue Reading →
Lytter du til din intuition? Og hvis du lytter, hvis du virkelig hører din stille stemme og fornemmer, at din sandhed og din sjæls sang lyder lige dér, fra et dybt sted i dig selv, følger du så de råd og anvisninger, som du får? Det er ikke så nemt endda, for de fleste af os er udstyret med en god portion skepsis og et rationelt sind, som er hurtig til at feje intuitive fornemmelser og indre signaler af bordet. Og samme sind er udstyret med højrøstede tanker, som er eminente til at skabe splid og tvivl, så snart et signal er modtaget. Men hvad nu, hvis vi kan vælge at skrue op for vores intuition? Hvis vi øver os på at lytte og høre den indre stemme, de godgørende toner og kærlige anvisninger fra vores indre, så vi bliver bedre til at høre? Og hvis vi har en intention om også at følge de anvisninger vi får, når vi så har hørt dem og registreret, hvad de siger?
Jeg tøver lidt, men tænder så skrivelyset og sætter mig ved bordet. I keramikkruset fra Mols er der nylavet te. Den grønne med jasmin. Udenfor rusker vinden i træerne, lyset er lidt mere dristigt end for et par timer siden. Dagen startede i mørke og til lyden af regn. Det varede længe, inden det blev... Continue Reading →
Der er steder, som taler til min sjæl og hvor jeg umiddelbart føler mig hjemme. Hvor min sjæl synger sagte og alting i mig falder til ro. Fordi landskabet afspejler mit indre og jeg kan spejle mig i det ydre. I de bløde bakker. I havet for mine fødder. I himlen og det særlige lys,... Continue Reading →
Det er fuldmåne og mosekonen brygger. Hvide køer vandrer som spøgelser i fuldmånens skær. Jeg ser dem gennem vinduet, det er et magisk syn. Så går jeg ud. Tager min frakke på og træder udenfor på trappestenen. Huset ligger højt, vi har udsigt over dalen og markerne i naturreservatet. Dér står jeg lidt, inden jeg... Continue Reading →
Jeg har åbnet vinduet og kølig luft strømmer ind. Denne morgen har jeg en intention om at bevæge mig langsomt og mærke hvert øjeblik som et strejf af evighed. Men jeg må lukke vinduet igen, luften er for kold for bare fødder, det er snart strømpetid igen. Sommeren er forbi. Jeg er egentlig slet ikke... Continue Reading →
Bort alt hvad uro gør. Jeg hører ordene, en tone slår an, det er en svensk tekst, men jeg har aldrig rigtig hørt ordene før. Nu danser de ind i mit hoved ledsaget af en håndfuld tørrede enebær, som jeg lægger på det, der skal være mit efterårsalter. Det er ifølge kalenderen den sidste sommerdag.... Continue Reading →
Så blev det Midsommer. Jeg vil benytte lejligheden til at ønske dig en skøn sommertid med masser af rum og plads til det, der gør dig godt. For som jeg skrev det i ”I skyggen af Egetræet” er det en gave og glæde, hvis vi formår at navigere gennem sommeren og få det bedste med... Continue Reading →
Jeg giver det til vinden Tag mig, hviskede jeg og vis mig de steder i mig selv, hvor jeg kan være og igen opleve, at alting kommer til mig. Det, jeg skal bruge, det, jeg trænger til og det, jeg længes efter. Og tag så alt det, jeg ikke længere skal bruge. Lad det flyve... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 