Ogsรฅ du er en รฆbleblomst

โ€Jorden elsker digโ€ siger Aislinn, da vi pรฅ en forรฅrsdag i april gรฅr tur sammen. Vi taler om det, hun vil skรฆnke eleverne pรฅ sommerens skriveskole, som foregรฅr pรฅ et gammelt pensionat et sted i naturen, som kun du ved. Jeg lytter, mรฆrker og nyder bare at gรฅ med hende og bevรฆge mig, et ben... Continue Reading →

At lade sig finde

Efter Forรฅrsjรฆvndรธgn er energien langsom midt i รธstenvindens rengรธring. Vinterens blade flyver fra รธst til vest, kastes rundt i luften og lander pรฅ nye steder kun for at blive blรฆst videre igen. Man kan let lade sig forfรธre og blive for energisk. Det er en hรฅrfin balance, men pรฅ magisk vis mestrer jeg den i... Continue Reading →

Hvor magien bor

Det, der var skjult, vil blomstre i maj. Ordene kommer til mig i landet mellem drรธm og vรฅgen. Ordene kommer som en brise, der kysser min kind. Det er Willow May, som pรฅ aprils sidste dag minder mig om noget, jeg lรฆrte sidste รฅr. Hun er der og sรฅ er hun der ikke. Men jeg... Continue Reading →

Godt ord igen

Jeg fortรฆller Elva, at vi skal til te hos Brรณnach i morgen. Vi sidder i kรธkkenet, det er aften og selvom det stadig er lyst udenfor, har vi tรฆndt stearinlys og tรฆndt op i brรฆndeovnen. April er ikke varm i รฅr. Tvรฆrtimod. Der er dage, hvor det fรธles som vinter, som om forรฅret er blevet... Continue Reading →

Langs stranden mod syd

Der er en bid af fortรฆllingen, som du ikke har set. Vi gemmer den til senere. Nรฅr manuskriptet engang er fรฆrdigt og Eidheanns fortรฆlling er smukt indbundet. Lige nu รฆrer vi processen. Den dag, det er i dag. Tirsdag i april. Jeg smiler, da jeg skriver de ord. Foran mig pรฅ bordet stรฅr en kop... Continue Reading →

Skriv din sommersjรฆl

Kom med pรฅ Intuitiv Sommerskriveskole og sรฆt din indre fortรฆllerske fri i et skriveforlรธb for sjรฆl og hjerte. Du fรฅr en introduktion til intuitiv skrivning og en legende tilgang til at skrive. Sammen skal vi rejse ind i et magisk univers af ord og fortรฆllinger. Temaet er vandets element. Vi skal til havet, sรธen og... Continue Reading →

Lad sjรฆlen vรฆre din vejleder

Elva har dรฆkket bord med den smukke broderede dug. Vi skal sidde i stuen. Stearinlys oplyser rummet, udenfor er det blevet skumring og ilden mumler i brรฆndeovnen. Jeg er i kรธkkenet og i gang med at forberede vores risotto, den kan man ikke forlade, sรฅ brรฆnder den pรฅ. Elva tager en flaske hvidvin ud af... Continue Reading →

Uskrevne regler

Elva nรฆvner den. Vandrebogen. Bedst som vi sludrer om lรธst og fast med Muireann, afslรธrer hun det og ser udfordrende pรฅ Muireann, som hurtigt lรฆgger ansigtet i de rette folder. Jeg kan godt mรฆrke, at hun er lidt chokeret. โ€Hvad siger du. Kรธbte du vandrebogen?โ€ โ€Det gjorde jeg. Jeg รธnskede at finde Eidheann og alle... Continue Reading →

Ved nรฆrmere eftertanke

Jeg mรฅ indrรธmme, at jeg er forvirret. En insisterede tanke dukkede op, da jeg stod under bruseren. Kan jeg stole pรฅ Elva? Det har jeg aldrig tรฆnkt fรธr, men nu fรธler jeg presset ud i en situation, jeg ikke har kontrol over. Bedst som jeg havde accepteret min rolle som vandrevรฆrt og ventede en ny... Continue Reading →

Fรธrste morgen med Elva

Jeg kan ikke rigtig lide tanken om, at Elva har kรธbt vandrebogen. Nu ligger bogen pรฅ min kommode i sovevรฆrelset, den er fredelig og bรฆrer ikke prรฆg af hemmeligheder. Blot fortรฆller den om gode mรฅder at vandre pรฅ. Siderne om mig og huset ved havet er forsvundet, som de jo gรธr, nรฅr bogen ikke er... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑