Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Fianna gør brug af tarotkort, betror hun mig og eftersom hun er forankret i den keltiske retning, og følger en åre i sit blod, der er levende og stærk, har hun valgt nogle Druide kort som sine personlige. Da vi mødes i skoven en tidlig morgenstund, hvor vi ser solen danse mellem træerne, hører fuglene... Continue Reading →
Skrivelyset brænder, jeg har trukket dagens kort. Stille skriver jeg mig ind. Denne gang inden morgenmaden. Lyset tøver, knækker en af nattens strenge, men melodien spiller stadig. De danser på kanten. Mørket og lyset. De venter på et tegn. Jeg har lært om tålmodighed, skriver jeg i min rejsedagbog, men ved ikke helt, hvad det... Continue Reading →
“We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing. Yet this voice is no longer audible in the modern world.” Sådan siger John O’Donohue det så fint i “Anam Cara” og det er essensen af skriverejsen og de forløb, jeg tilbyder. Det er en måde, hvorpå du bevidst kan møde op og via... Continue Reading →
Når man lærer at trætheden er en ven. Når man begynder at opdage, hvordan man bruger energien. Når det dæmrer i skumringen og alt falder på plads. Igen. Så ved man. At der er en vis bremselængde og at ting tager tid. Jeg takker for min samtale med Ceridwen og for læringen om den usynlige... Continue Reading →
I Caileans køkken er der let til latter. Det indser jeg snart og det får mig til at slappe af. Han er uden alder og alligevel fornemmer jeg, at han er mindst ti år ældre end jeg. Måske mere? Det er ikke til at sige, for han er svær at sætte alder på. I øvrigt... Continue Reading →
Svøbt i dis dukker morgenen op, en uklar skikkelse kommer mig i møde og tager imod. Daggrysværtinden byder mig velkommen og jeg fornemmer, at vi passerer porten til Det Magiske Univers. Det er ikke tydeligt, for ser du, disen er tyk som ærtesuppe. Jeg smiler indeni. Åh, at lade sig fragte og forføre. Af dis... Continue Reading →
Be still. Be here now. Be in the moment. Mosekonemorgen, pastelfarvet dis og knitrende frost. Iskolde kinder og fødder, der bevæger sig ud og hjem. Nu i støvler. Kvinden elsker denne årstid, overgangen til vinter og naturens lektioner om end hun som menneske finder studiet en anelse svært. Det er et paradoks, for på sin... Continue Reading →
”Det er den tid på året”, hvisker Solsorten, ”tid til at vende hjem. Tegn en cirkel om dig selv og din intention for efteråret og den kommende vinter. Skab rum og sæt sunde grænser. Kaldet indefra, det er som en kærlig portal, gå i gennem i tillid og mærk det. Det, du har brug for.... Continue Reading →
Velkommen Oktober, har jeg lyst til at skrive. For ser du, vi er gamle venner. I mange år, en måned af gangen, boede hun på mit pensionat, hvor kragerne er venner, og lærte mig om livet på denne tid af året. Efterår, bladene skifter farve og boltrer sig i rødbrune nuancer. Orange, som en flamme,... Continue Reading →
Hvis vi er fokuserede og formår at drysse en smule disciplin over vores skriveprojekt og den rejse, vi kan foretage gennem ordene, så skriver ordene os. Og meget sker faktisk, når vi bliver stille og ikke er i hæsblæsende aktivitet. Når vi sætter os og ser solen gå ned, når vi vandrer i naturen eller mediterer efter en travl dag. Meget af det sker i stilhed på en hel subtil måde. For når vi åbner os i det magiske rum, når vi stiller spørgsmål i vores skrivebog og når vi i tillid skriver os ind, så behøver vi faktisk ikke skrive særlig meget hver dag. Resten kommer af sig selv.
Skrivecoach Lene Frandsen 