Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
”Du skal ikke forstå det, du skal danse det” siger Brónach under æbletræet. Her sidder vi i skyggen af solsortesang og musik fra klirrende kopper. En te som lindrer og køler. En te, som smager af hyld og diset regn. Jeg nipper til den lune drik og ser på hende gennem mit undrende filter. ”Det... Continue Reading →
Himlen er rød mod øst, som ild brænder den mellem træerne. Men morgenen er kold. Den aftagende måne hænger højt mod vest, lyset breder sig og sort fugl flyver på tværs. Luften er klar og kølig, jeg har fundet huen frem. Morgenturen er den samme, jeg går ned til landsbyen og tilbage igen med hunden... Continue Reading →
Sorgen har ændret sig, maskerne er blevet løse som en trøje strikket på tykke pinde. Sorgen fremstår som et væsen gjort af lige dele accept og træthed. Jeg tager endnu et skridt på broen, mørket er sort og regnen falder. Regn som renser, rengør og vasker størknede tårer bort. Det første skridt ind i en... Continue Reading →
”Nogle gange må man gøre ting, også selv om det er farligt. Ellers er man ikke et menneske, men bare en lille lort.” - Astrid Lindgren, Brødrene Løvehjerte – Ægte mod er ikke tappet for frygt, ægte mod er at gøre noget alligevel, selvom frygten bider i hælene. Og det er præcis sådan, det er.... Continue Reading →
"An old Cherokee is teaching his grandson about life. “A fight is going on inside me,” he said to the boy. “It is a terrible fight and it is between two wolves. One is evil – he is anger, envy, sorrow, regret, greed, arrogance, self-pity, guilt, resentment, inferiority, lies, false pride, superiority, and ego.” He... Continue Reading →
Det er morgen, vinden er stille, ja selv fuglene holder vejret. Jeg har lavet mig en frisk kop kaffe og sat mig udenfor med en trøje over skulderen. Det er overskyet, men intet er afgjort endnu. Det kan gå begge veje, regn eller sol. En gråspurv kommer til stede i tagrenden på gavlen af huset,... Continue Reading →
Det er den tid, hvor vi ikke gør noget bestemt, der er så vigtig for inspirationen. Det er tidspunkterne, hvor vi falder i staver og mærker, hvordan åndedrættet falder til ro. Det er de små opdagelser af genkendelighed, når vi ser os selv i stilhedens og langsomhedens lys og opdager, hvor smukke vi er, når... Continue Reading →
Jeg har nu sendt kvinderne i Forårscirklen af sted på skriverejse. Jeg mærker, hvordan de længes efter at spire og folde alt det ud, der har ligget og ulmet i vinterens løb og måske længere end som så. Godt gemt under sneen og den iskolde vintermuld har noget vokset sig stærkere. Nu brænder det for at... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 