Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Din sande røst, synger fuglen i mørket. Det sker sent, mørket er dybt som en grav. Men graven er intet dødshul, det er en hellig livmoder. A sacred womb, som fuglen det synger. Ved nymåne på kanten til vintersolhverv. Nu er dagen blevet blå.Natten er på vej.Lyset forsvinder stille,mørket omslutter mig. Er det daggry eller... Continue Reading →
Please help me set new loving boundaries, a gentle room of protection Ordene kommer på engelsk, som de nogle gange gør. Sprog flyder sammen. Jeg skriver dem i min rejsedagbog ved Nymåne. Det er lørdag morgen, tidligt, de stærke energier holdt mig vågen den sidste del af natten og jeg lå med min bøn. Efterhånden... Continue Reading →
Clodagh løber sin tur hver morgen og når jeg tager mit morgenbad i havet, ser jeg hende ofte løbe forbi. Hun stopper sjældent, men ser koncentreret ud og afbryder ikke sin løbetur for at sludre med mig. Sådan har det været i dagevis og jeg er blevet vant til det. At hun glider forbi. Vandet... Continue Reading →
”Der er så mange udsagn om, hvad Nymånen er for en. Men du er nødt til at gøre din egen erfaring ved at følge månens cyklus. Hele vejen rundt. Og så rundt igen.” Ceridwen drikker en slurk af sin kaffe og lader sit blik vandre fra den ene til den anden. Elva, Maize og jeg.... Continue Reading →
Jeg har været væk fra pensionatet i en uge. En pludselig indskydelse fik mig til at erklære vinterferie og jeg tog af sted for at tilbringe lidt tid med min familie og mine venner. Det er selvfølgelig tilladt, men det sker på eget ansvar, for det kan være svært at vende tilbage og tage tråden... Continue Reading →
Sagen er den, at jeg har arbejdet med frænder og hjælpere i lang tid. Jeg kender de fleste og deres overordnede budskab til mig. Den slags er personligt, man må lære hver enkelt at kende og det er ikke noget, man kan læse i en bog. Jeg har vandret med vædderen over stenet terræn i... Continue Reading →
“Track down your fears and when you find them, you will find your desires too.” Regn, dæmpet lys og en kærkommen anledning til at stryge en tændstik. Se, skrivelysene brænder og den gamle port svinger til side med et knirk. Helt af sig selv. Måske er det vinden, måske den skikkelse, der nu afslører sig... Continue Reading →
"Reap what you have sown and enjoy the fruits of your labour. Then sow again." Varm nat på vej ind i Nymånens skær. Blåt er lyset nu anderledes, ikke helt mørkt. Og nej, jeg har ikke stavet forkert. Du skal vide, at jeg som fortællerske fra tid til anden er nødt til at tage mig... Continue Reading →
Måske er det forår, men det også vinter. Vinter på tærsklen. Denne tid strider imod dit instinkt, siger du, men forholder det sig egentlig sådan? I dag vil jeg invitere dig på en indre retræte og vise dig noget, du har overset i bunken af frygt og bekymringer. Det ligger dér og glimter som guld... Continue Reading →
Der er stille, frosten ligger som hårdt sukker strøet over plænen og den sti, hvor hunden og jeg går tur. Mandag igen, men ikke en almindelig en af slagsne, for ingenting er som det plejer at være. Den aftagende fase har brugt os tæt på månen, den mørke, og fra hendes skød hører jeg et... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 