Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Hver morgen øver jeg mig på at vågne i stilhed. Fra første færd, sommerlys gennem gardinet, dansende skygger over gulv og væg. Øjnene, der åbner sig og ser. Inden tanker tager over. Det er det øjeblik, jeg beskytter. Hvis jeg ikke er bevidst om det, svømmer jeg snart i en strøm af tanker, der farver... Continue Reading →
Eftermiddagen strækker sig dovent, vinden er i øst. Jeg har siddet på verandaen og læst i min bog. Virginia stak hovedet ud og spurgte, om jeg ville have en kop kaffe. Jeg nikkede taknemmeligt og hun serverede den i et glas med havremælk og karamelsirup. Som på en café. Med udsigt til æbletræ og solsorten,... Continue Reading →
”Jeg er væk hele weekenden” proklamerer Virginia, da hun bærer morgenmaden ud på terrassen. Det er køligere i dag og jeg skutter mig i min badekåbe. Bag mig i en stor kurv ligger tæpper og jeg fisker et frem, som jeg putter mig i. Den varme kaffe gør godt, de lune boller ditto. Oonagh ser... Continue Reading →
Den næste dag går der et lys op for mig. Egentlig er det så indlysende, at jeg ikke forstår det. Det har noget med energien at gøre og om at acceptere, når noget er forbi. Hver dag er en historie. En fortælling om firetyvetimer, jeg fylder med mit liv. Når jeg lægger mig på puden... Continue Reading →
Mandag morgen er vi alle samlet ved morgenbordet. Virginia er tilbage og har bagt surdejsbrød, store skiver, sprøde og saftige, ligger på et fad. Melon, jordbær og agurk er stødt til. Det er blevet sommer på Pensionatet. Jeg vågnede lidt før 6 og var frisk. Vinduet stod på klem og fuglene sang. En krage skreg.... Continue Reading →
Hun kom ved midnat, da maj blev juni. Med bussen kørte hun igennem hårnålesving og så lyset fange træer og insekter. Han satte hende af ved det grønne stoppested, chaufføren og hun gik resten af vejen under tiltagende måne. Kufferten på hjul trak hun bag sig. Et sted på vejen hilste hun på Willow, som... Continue Reading →
Nu står de i en vase på mit skrivebord, de tre urteplanter. De dufter og de minder mig om Fern og hemmeligheden. Så hemmelig, at jeg ikke kan dele den her, men jeg kan forsikre dig om at fortællingen bor i manuskriptet. Lige nu må jeg holde kortene tæt til kroppen. Det er essentielt. Roseroot.... Continue Reading →
Klokken har forladt tretten og vi forlader pensionatet. Willow May og jeg. Vi skal en tur i skoven. Jeg er kommet mig over morgenens misforståelser, der nu mest af alt synes som en behagelig spøg. Vi går ud af lågen og tager stien til højre, der fører os sidelangs pensionat og have og ud på... Continue Reading →
Mens jeg smager på hendes ord og mærker kuldegysning, begynder hun at gå. Uden at ville det følger jeg efter. Hun fortsætter af den sti, hvor jeg gik, men snart drejer hun af mod højre og ind på en smal sti flankeret af birketræer. Sølvstammer funkler i sprækker af lys. Sølvstammer synger. Hun går med... Continue Reading →
Næste morgen møder jeg igen Ceridwen på stranden. Hun kommer gående mod mig fra syd. Jeg står stille og vinker til hende, hun nikker og med lange skridt når hun frem. Vinden har vendt sig og kommer nu fra vest, havet bruser kraftfulde bølger mod land. Det er køligt, diset og dråber af saltvand og... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 