Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Bøgerne er arrangeret på bordet blandt nedfaldne blade. Vi bruger ikke tid på at nærstudere titlerne, men vi lytter til følelsen af, at de ligger præcis, hvor de skal. At det er de perfekte bøger til bordet på Peregrinas Café. Selvfølgelig er jeg nysgerrig, jeg har lyst til at kaste mig over de bøger, som... Continue Reading →
Åh at være vinter, skrev jeg i min rejsedagbog, med ved jeg egentlig helt, hvad det vil sige? I mine tanker jonglerer jeg med gøremål og måder, jeg kan ære min intention på. Hvordan jeg kan kombinere mit job på Peregrinas Café med det dybe kald fra mine rødder, det indre, jordiske, den sorte muld.... Continue Reading →
Gwenllian tilbringer weekenden hos Brónach og lader mig vide, at hun skal have mit svar søndag eftermiddag, inden hun tager afsted. Det, jeg troede var en behagelig spøg, viste sig at være alvor. Hun mener det, hun har inviteret mig ud på sin ø. En ø, hvor hun bor alene med sine fugle. Alt i... Continue Reading →
Det er sværere end jeg tror. At være taknemmelig. Men jeg har skrevet en fint formuleret intention i min rejsedagbog og hver morgen åbner jeg et indre rum, som har en rusten nøgle. Først skal jeg igennem en række af selvbebrejdelser, som står i kø for at spotte. Utaknemmelige skarn, forkælede møgunge og andre fortidsfloskler... Continue Reading →
Der er særlige tidspunkter, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens sang. Et af de tidspunkter er vinteren og det er her, at Fortællerskens Årshjul har sit afsæt i vintermånederne. Dybt i vinterens muld. Dybt i dig selv. Fortællerskens Årshjul forbinder dig til årstid og energi. Du skriver dig til større ro og dybere rødder. Start den 1. november og skriv din vintersjæl.
Vi spiser suppen i stilhed, lyden af skeer, der rammer suppeskåle og den knitrende ild i pejsen fylder rummet. Men i mit hoved er der ikke stille. Det flyder over med tanker om Maize, som er i familie med Gwyneth, men som påstår at hun er her på samme vilkår som mig. Hvordan kan det... Continue Reading →
Lyset vokser fra en sprække i horisonten, linjer af orange blander sig med blåt. Farverne passer altid sammen, har du lagt mærke til, hvordan de komplimenterer hinanden? Det er Frøen jeg møder på kanten af dagen og ved vandhullet som så mange gange før. Han er min læremester udi sensitivitet og så siger han også... Continue Reading →
”Denne morgen er en invitation.” Vi mødes ved daggry, vinden er iskold og vejen glat. Han fylder i landskabet på samme måde, som ilddragen gjorde det, men her er elementet jord. Roen damper fra hans varme krop. Dagen står åben. ”Nå” fortsætter han og kommer et skridt nærmere over det våde græs på engen. ”Tager... Continue Reading →
Ravnen råber om autencitet og sandhed. Ravnen synger om at være tro mod sit hjerte. Det gør hun i tusmørket fra en gren i det gamle træ. Haren kommer til syne på brun pløjejord, jeg må anstrenge mig for at se ham. De er begge frænder i dag. Ravnen og Haren. Sådan starter min morgen.... Continue Reading →
Oktober. Jeg byder hende velkommen et sted sidst på natten, hun er ved at pakke ud. Regnen trommer mod ruden, jeg ligger vågen et stykke tid, inden søvnen igen fanger mig ind. ”Kan du huske, hvad du drømte?” spørger hun mig senere over morgenkaffen. Vi sidder i køkkenet. Det er stadig mørkt udenfor, på bordet... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 