Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en de af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi måske kan føle os til... Continue Reading →
Det er efterår og rejsen går langsomt mod vinter. Et skridt, en dag af gangen, men det er uundgåeligt og en del af den naturlige cyklus. Jeg mærker et strejf af velkendt melankoli, selvom jeg faktisk sætter pris på efteråret, vinteren og de skiftende årstider. Naturen har helt sin egen måde at vise os på, at... Continue Reading →
Der findes en anden sang, andre toner og et sted, hvor vinteren ikke bare er noget, det skal overstås, men er et helligt sted i os selv, hvor vi sanker, hviler, hengiver os. Og skriver om det. Kom og vær med på en magisk ordrejse gennem vinteren i VINTERCIRKLEN Vinteren og den mørke tid Vinteren... Continue Reading →
Længslen. Skrivelængslen. Den kommer til os gennem det skrevne ord, en sætning, et digt eller en fortælling. Genklangen kan være subtil eller hårdtslående, men der er ingen tvivl. Det er en dyb og rungende længsel, som får os til at huske, hvem vi egentlig er og hvad vi længes efter. I små dryp af genkendelse.... Continue Reading →
Denne morgen gør jeg noget, som jeg ikke har gjort længe. Jeg sætter mig direkte til tastaturet og skriver mig ind i dagen og det, der er. Lyset, der stiger op på himlen i øst, disen over marker og duggen, der ligger som en fugtig dyne over efterårslandskabet. Farverne er begyndt at ændre sig,... Continue Reading →
Jeg mødte hende i skumringen. Der stod hun svøbt i blåt, mens en stjerne forsigtigt blinkede over hendes hoved. ’Er det din stjerne?’ spurgte jeg og trådte et skridt nærmere. Hun nikkede bare. Så på mig med øjne, der havde samme farve som tusmørkehimlen. Jeg mærkede en sælsom fornemmelse af noget, der rakte dybt ind... Continue Reading →
I denne tid sker der en masse på det indre plan. På mange måder står det i kontrast til årstiden, der er lige nu. Sommer, udfoldelsen, alt det, der burde eksplodere. Mens jeg skriver det, ved jeg, at det er løgn. Det er en illusion at alting pludselig bare eksploderer og folder sig ud på... Continue Reading →
Many men go fishing all their lives without knowing it's not fish, they're after. - Thoreau - Det behøver ikke partout at være en bog. Det kan også være dit liv, du opfordres til at skrive. Et nyt kapitel med anderledes ord. Måske opfordres du gennem ordene til at følge de subtile strømme af længsel... Continue Reading →
Sporlægning er et spørgsmål om tillid. Tillid til den kreative proces og en øvelse i at slippe kontrollen og lade komme i den allerførste skrivefase. Det er i den fase, jeg befinder mig nu, mens jeg skriver min bog. Jeg lægger spor. At lytte og lade lande Det kræver et helt nyt syn på det at skrive.... Continue Reading →
Hvorfor længes, når man kan skrive hver dag, var der en kvinde, som skrev til mig på Skrivehusets Facebook side. Og det har hun jo ret i. Hvorfor længes vi så inderligt efter noget, som vi faktisk bare kunne gøre? Det er så simpelt, for hele hemmeligheden ved at skrive handler primært om en ting:... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 