Each er et vรฆsen i bevรฆgelse. Hun trรฆder ind i min sfรฆre pรฅ en frossen morgen i december. โDet er tidโ proklamerer hun, โsmerten kommer fordi du ikke har sluppet grebet om det, der var. Fortidens spรธgelser klinger sig til hรฅbet om, at du bliver her, de hรฆnger i med meget lange negle. Negle pรฅ... Continue Reading →
Den sรธgende kvinde
Nรฅr Each stรฅr pรฅ vejen foran mig netop kommet til syne i disen, sรฅ ved jeg hvad klokken har slรฅet. Sรฅ er det tid til at bevรฆge sig videre. โHรธrer jeg en formodning?โ spรธrger Each og kommer langsomt nรฆrmere, hendes krop damper i den kolde morgen og jeg forestiller mig, hvordan hun i fuld galop... Continue Reading →
Hรฅb
I dag vil jeg fรธlge brรธdkrummesporene hele vejen til din fod. I dag vil jeg grave dybt i mulden under de nedfaldne blade og finde hรฅbet frem. Efter fuldmรฅne og med min intention i hjertet begiver jeg mig ud i vinden. Lyset sejler pรฅ himlens stormfulde hav, skyer som รธer dukker op og forsvinder igen.... Continue Reading →
Et helt sรฆrligt sted
Man kan skrive pรฅ mange mรฅder, men pรฅ Skriverejsen har vi ofte en intention om at skrive fra sjรฆl og hjerte og lytte til det, der gerne vil skrives gennem os. Nรฅr vi ikke er helt sรฅ udfarende og forsรธger at opfinde historier og lader det blive et mentalt anliggende, men nรฅr vi รฅbner os,... Continue Reading →