Man kan skrive på mange måder, men på Skriverejsen har vi ofte en intention om at skrive fra sjæl og hjerte og lytte til det, der gerne vil skrives gennem os.
Når vi ikke er helt så udfarende og forsøger at opfinde historier og lader det blive et mentalt anliggende, men når vi åbner os, gør os modtagelige og med vores intention i hjertet begiver os på skrivevej, sker det, nogle gange ganske pludseligt, at ordene bare flyder igennem os. Og de fortællinger, som opstår og til tider nærmest flyder igennem os, bringer os alle mulige former for læring.
Læring og næring
Mange af de fortællinger, som dukker op på skriverejsen og i processen, kan fint gå under betegnelsen ”teaching stories, fortællinger som underviser os. De er fulde af både læring og næring og de viser os undere.
Det, vi har brug for at høre, mærke og komme i kontakt med
Det er ikke noget vi anstrenger os for at få til at ske. Det sker bare. Og netop de fortællinger bringer os på magisk vis det, vi har brug for at høre eller som vi har brug for at komme i kontakt med. Kvinderne i skrivecirkelforløbene, lige nu Gudindecirklen og Forårscirklen, opdager da også snart, at de fortællinger som er skrevet af os, gennem os og til os selv, samtidig er historiemedicin for de andre kvinder i cirklen.
Historiemedicinen virker!
Deling er heling. Historiemedicinen virker begge veje og i skrivecirklen er vi, når alt går op i en højere enhed og det gør det heldigvis tit, både fortællersker, healere og modtagere.
Kvinder og cirkler
“When women circle, something magical happens. Beyond the obvious social fulfillment is a space that touches the centre of our deepest vulnerability and our greatest power. When combined with structure, mutual respect, trust, and ritual, a women’s circle becomes a space where tentative voices are urged into authority, where dreams are articulated for the first time, where tears mark a rite of passage.
What makes a circle special?
Being known beyond the roles that define us, speaking our dreams into existence, mourning what’s been lost, a container for promises, recognition that we are valued, time for honoring our innate connection to the cycles of the earth, the moment of recognition when we hear our own truth spoken by another, a space to call our own.”
– Kristen Roderick –
De kvindelige fortællinger er ikke enten eller. De er både og. Vi er med det hele og vi skriver det, der er. Men når vi gør det, når vi møder op i al sårbarhed og lader sorgen, smerten, skammen eller vreden rulle gennem os, gennem pen, krop og sjæl og videre ud på papir eller skærm, så sker der noget. Vi får renset lidt, grædt de tårer, der skal grædes og sagt det svære højt. Vi deler og det heler.
”You think you can avoid pain, but actually you can’t. If you do, you just get sicker or you feel more pain. But if you can speak it, if you can write it, if you can paint it, it’s very healing.”
– Sue Monk Kidd –
Vi har også undertrykt vores glæde og rene begejstring!
Og det er på ingen måde kun det svære og tunge, som vi har haft svært ved at dele og sige højt. Vi har også haft svære ved at rumme og eje de glade og mere vilde følelser og impulser, begejstringen ikke mindst.
Vi har undertrykt vores spontane glæde af frygt for at såre andre, vi er blevet vant til at danse på landminer, har gjort os mindre end vi er og gemt os bag masker og facader. Af frygt for at fejle, være for meget eller gøre andre vrede eller kede af det. Af frygt for at ikke at være elsket, hvis vi folder os helt ud. Af frygt.
Hende, der bare er og giver udtryk for sin sjæl
På skriverejsen og i skrivecirklerne lærer vi efterhånden at tage den undertrykte del af os selv tilbage.
Hende, der bare må danse, synge og give udtryk for sin sjæl. Fordi hun kan og fordi det er ved at løbe over. Hun kan ikke længere skjule det eller skjule sig. Hun må give udtryk for sig selv, sine følelser, sin sensualitet og seksualitet og kaste det bort, som før begrænsede hende. Det sker gradvist i processen og delvist gennem fortællingens kraft, hvis hun altså er fortællerske og det er de fleste kvinder faktisk, tro det eller ej. Hun bor bag skrivelængslen, din indre fortællerske.
Hun dypper pennen i sin egen sandhed
Hun får øje på detaljerne, fortællingerne bag det tilsyneladende og efterhånden får hun også tillid til fortællingens kraft og sin egen kraft som fortællerske. Hun dypper pennen i sin egen sandhed, det vilde, det stærke, det glade og det sørgelige. Hendes fortællinger rummer alle toner og farver. Hendes fortællinger er både abstrakte, symbolske, eventyrlige og helt nede på jorden kvindelige.
Hendes fortællinger rummer hende og lærer hende at stå ved sig selv. Og de viser ofte hvordan.
Og glem ikke skriveglæden!
“Jeg elsker vist at skrive”, udtaler mange af kvinderne, mens de er på skriverejse og lader fortællingens kraft, historiemedicin og kreativitet risle gennem sig.
Et helt særligt sted
I de skrivecirkelforløb, jeg tilbyder, er vi med det hele. Og vi lærer hinanden at kende udenfor den kontekst og uden de roller og masker, som vi ellers færdes i og med. Der opstår et vakuum af kreativ frihed og et sted, hvor den dybeste sårbarhed rummer den største styrke.
De kvindelige fortællinger
De kvindelige fortællinger handler om alt mellem himmel og jord, som Kristen Roderick så fint udtrykker det i citatet herunder. De handler om at være kvinde.
First menstruation, coming of age, committing to a life partner, becoming a mother, losing a loved one, facing a serious illness, moving to a new home, entering midlife, becoming an elder… Living inside these experiences are stories of love, loss, fear, and courage – moving us from one phase of life into the next.
We are the wisdom of these stories – often told in hushed whispers in coffee shops, across the kitchen table, or in the bathroom at work. As we give them the credence they deserve, they are no longer stolen moments in hidden doorways, but valued for what they really are – keys to our locked wisdom, guiding us through the many transitions of our lives. Our stories stitch us back together, remind us that our Truth is always our greatest strength, and bring us closer to the women we’ve longed to be – found at last.
– Kristen Roderick –
Vores fortællinger heler og minder os om vores sjæls sandhed
Bedre og mere tydeligt kan det næppe siges. Vores fortællinger syr os sammen igen, de healer, sætter plaster på, kysser sårbare steder, gør sår til ar og minder os om, at vores sandhed altid er vores største styrke Fortællingerne bringer os tættere på at blive de kvinder, vi har længtes efter at være. De minder os om det, der er sandt for os, det, der gør os godt og det, vi er skabt til at være. Fortællingerne hjælper os med at finde hjem.
Vi kommer hjem gennem det, der står i vejen
Vi kommer hjem og det gør vi gennem alt det, der står i vejen. Og på skriverejsen sker det, når vi følger vores skrivelængsel, møder op og skriver.
Vi skriver i livet
Jeg har sagt det før og jeg vil gentage det igen og igen. Vi skriver i livet. Vi dypper pennen i det, der er, uanset hvad det handler om.
Når vi møder op og skriver, uanset om vi er alene på skriverejse eller for en tid er med i et skrivecirkelforløb, er omstændighederne i vores liv ikke til hindring for, at vi kan være med og skrive. Tværtimod. Vi dypper pennen i det, der er og er med det, der er.
Livet kommer i vejen, javist. Men det, der står i vejen, er som bekendt vejen.
Når skrivning er terapeutisk
Her er skrivningen også terapeutisk, fordi vi giver os selv lov at sætte ord på og sige det, som det er. Uden omsvøb. Det svære, sørgelige, det uforståelige og uvirkelige.
Begiv dig af sted med nysgerrighed og undren
Kære ven, skønne kvinde, skriv i livet og lad fortællingerne overraske dig undervejs. Og det gør de altid, fortællingerne. Tag ikke noget for givet, men begiv dig af sted med nysgerrighed og undren.
Alt er tilsyneladende og hvis du virkelig ønsker, at det skal være sådan, så får du hjælp fra alle mulige og umulige steder – også gennem fortællingens kraft.
Hjælperne og den mystiske kraft
Ofte bliver der inviteret hjælpere ind i fortællingerne. Og det er her, at fortællingens kraft virkelig viser sin styrke. Ganske ofte er det dyr, som træder i karakter, men det er også gudinder og energier, som vi opdager, at vi kan påkalde os og forbinde os til. Det sker ofte helt af sig selv, når vi hengiver os til skriverejsen og begiver os på vej. Så dukker de op. Hjælperne.
Sharon Blackie skriver om hjælperne i sin bog ”If Women Rose Rooted”:
We all need allies to help us on our journey. Our European folk and fairy tales are full of them and many come in human form. There are human allies for sure, but for women especially so many of our allies in the old stories are animals.
In Celtic mythology there is an especially close affinity between animal and women. Women are not just helped by animals; they are accompanied by them and often take on their form. This is the real importance of animal allies in our native traditions; that by understanding what it is to become an animal, we participate in an ancient form of knowledge, a knowledge of the body and the senses rather than merely of the intellect. Animals are teachers and more often than not, it is women who mediate their teachings.
Hvor kommer de fra?
Hvor kommer de fra, hjælperne, som vi påkalder os gennem fortællingens kraft og som træder frem og viser os vej? Nogle af os har været på trommerejse, vi har mødt vores kraftdyr og ved, at vi kan søge hjælp og visdom gennem vores hjælpere her, vi bliver undervist, men det samme kan ske i fortællingerne, som vi skriver. De fleste af kvinderne i skrivecirklerne oplever, at det bare sker af sig selv. Så måske forholder det sig på samme måde som med min tur i viktualiekælderen? Når vi skriver så får vi pludselig øje på alt det, vi har skubbet væk, gemt og glemt og gennem ord og fortællinger åbner krukkerne sig igen. Vi dufter, vi sanser og vi mærker. Vi vågner.
Den mystiske kraft
Måske er det den mystiske kraft, som vi gennem skriverejsen skaber forbindelse til og som gennem ord og fortællinger gør os opmærksom på, hvem vi er og hvad vi savner i vores liv for at blive hele og levende kvinder? De skønne fortællinger, som ikke forklarer, men som viser os vej ved hjælp af de væsener, dyr eller mennesker, som på forunderlig vis dukker op undervejs. Det rytmiske flow, forbindelsen til jorden. Den guddommelige kraft så stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle og så mystisk og dragende som månelyset. Så skinnende som solen. Den sol, som før badede min skriveplads i lys og varme og inviterede mig til at tage plads. En hellig kraft, som har været indestængt i århundrede, men som er klar til at vågne og som gerne vækkes på skriverejsen og via fortællingens kraft.
Læs mere i: Den mystiske kraft
Vi spejler os i hinandens fortællinger
Jeg er dybt taknemmelig for at få lov til at skabe rum og virke som skrivemor og guide i skrivebjergene i skrivecirklerne, ikke mindst både Gudindecirklen og Forårscirklen, som sker lige nu. Her har kvinderne virkelig taget budskabet ”heling er deling” til sig, de skriver i tillid og de er fantastiske til at løfte, støtte og give hinanden et par gode ord med på vejen. De spejler sig i hinandens fortællinger og det er som om der opstår en fælles rød tråd gennem forløbene, uanset hvad det handler om. De er med til at gøre skrivecirklerne til et helt særligt sted. Kvinderne, der kommer og er med.
Og du er naturligvis nødt til at møde op og skrive. Gør du det ikke, sker der ikke noget. Din aktive deltagelse er en forudsætning.
Du kan læse mere om Skriverejsen i linket her.
Skrivelængsel? Giv din indre fortællerske ordet, hun har gaver med til dig
Har du skrivelængsel og lyst til at gå et skridt videre? Give din indre fortællerske ordet og øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte og folde det ud, som gemmer sig bag den summende længsel? Så kom med i et skrivecirkelforløb (online) eller på intuitiv skriveworkshop her i min skrivestue.
Nedenfor finder du en liste og kort beskrivelse af høstens og efterårets skriveaktiviteter her i mit univers.
Alle er for kvinder med skrivelængsel i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.
HØST OG EFTERÅR 2017 i Skrivehuset
HØSTCIRKLEN (online skrivegruppeforløb) – start den 7. august
Høstcirklen starter helt symbolsk den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.
Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.
Invitation til HØSTCIRKLEN finder du i linket her.
GUDINDECIRKLEN (online skrivegruppeforløb) – start den 8. september
Væk din indre fortællerske, den vise kvinde og Gudinden i dig selv
Efterårsholdet starter den 8. september 2017
Gudindecirklen er et online skriveforløb til dig og din skrivelængsel. Forløbet er dedikeret til at vække din indre fortællerske og åbne op for din kreativitet og skriveglæde.
Forløbet er for dig, som ønsker at arbejde bevidst med at skrive din indre vise kvinde frem og gennem fortællingens kraft at styrke dig selv både som kvinde og fortællerske.
I Gudindecirklen arbejder og leger vi med fortællingens kraft og ud fra devisen: Alle kvinder har en indre fortællerske, som blot venter på at blive vækket og skrevet frem. Du kan også kalde hende Tornerose, for måske har hun sovet i 100 år, men det er aldrig for sent at vågne og fatte pennen. Skrivelængslen kalder og den har gaver med til dig. Hvis du altså møder op og skriver.
Invitation til Gudindecirklen finder du i linket her.
Du opnår ravnerabat ved tilmelding senest den 8. august og sparer DKK 100,-
Intuitiv skriveworkshop – Samhain og mørkets gave
Tirsdag den 31. oktober kl. 10 i Skrivehuset v. Ringsted
Efterårets eneste intuitive skriveworkshop finder sted i min skrivestue. Der er plads til 6 kvinder omkring bordet og 2 pladser er allerede booket.
Mørkets gave
Kom på intuitiv skriveworkshop og fejr Samhain og det tiltagende mørke på en skrivedag for sjælen. Du bliver gjort klar til vinter og lærer mere om mørkets gave via dine egne ord og fortællinger, som vil flyde fra de skriveafsæt og øvelser, jeg byder på.
Uglen og the cailleach, den vise kvinde, spiller en stor rolle på denne skrivedag for sjælen.
Den intuitive skriveworkshop hylder energien omkring Samhain og støtter dig på din indre rejse fra efterår til vinter.
Vi dypper pennen i den særlige kreative og intuitive energi, der er til rådighed på netop dette tidspunkt og vi skriver fra de steder, hvor vi kan mærke den vinter, som snart er en realitet. Skrivedagen er også en fejring af både kreativitet, skriveglæde og kvindekraft.
Du finder invitation til Samhain skriveworkshoppen i linket her.
Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com og pladserne gives efter først-til-mølle princippet. Der er i skrivende stund 4 pladser tilbage på denne helt særlige skrivedag.
Kærlig hilsen
Lene
Teaching stories is a term used to describe narratives that have been deliberately created as vehicles for the transmission of wisdom. Whilst it is a term that has been used in a number of religious and other traditions, Shah’s use of it was in the context of Sufi teaching and learning, within which this body of material has been described as the “most valuable of the treasures in the human heritage”.[1] The range of teaching stories is enormous, including anecdotes, accounts of meetings between teachers and pupils, biographies, myths, fairy tales, fables and jokes. Such stories frequently have a long life beyond the initial teaching situation and (sometimes in deteriorated form) have contributed vastly to the world’s store of folklore and literature.
– Wikipedia –
Billederne i indlægget er alle indkøbt på Dreamstime.com (c)
eller skabt af den skønne kunstner Lucy Campbell, som du kan besøge via linket her.
Thank you Lucy for creating such beautiful and inspiring artwork.