Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Det er en smuk morgen dyppet i lyserød og blå. Frosten ligger som et hvidt lagen over landskabet og uden at have været udenfor endnu, ved jeg, at sprødheden er perfekt. ”En poetisk morgen” siger en stemme og skærer igennem stilheden, da jeg forsigtigt åbner døren for at mærke dagen mod min hud. Han sidder... Continue Reading →
Kreativiteten vokser med lyset, skrev jeg i indlægget "Jeg gør dig klar til forår" og det er virkelig sandt. Den selvsamme energi, som får foråret til at blomstre og alting til at spire og gro, bor også i os. Vi er ikke afskrevet fra at tage del i alt det, der snart begynder at... Continue Reading →
Kreativiteten vokser med lyset. Jeg kan mærke det. Efterhånden som februar går sin gang og dagene bliver lidt længere, mærker jeg energien vokse. Og med energien kreativiteten. Det er som om jeg virkelig er blevet en del af årstiden og det tidspunkt, hvor vi befinder os lige nu. Jeg er ikke adskilt, jeg står ikke... Continue Reading →
Du kender det måske, den blanke side der med sin frygtindgydende tomhed kalder og vækker både længsel og afsky på samme tid. Du vil så gerne skrive noget fint, smukt, spændende og ofte bilder du dig ind, at det sker fra første bogstav. Måske har du gået og tumlet lidt med indhold og formuleringer oppe i hovedet og ind... Continue Reading →
Du har længe haft lyst til at skrive. Du føler dig inspireret af andres skriverier og poesi og mærker et stik af længsel efter selv at give udtryk for det, der rører sig i dig. Skrivelængsel har været dér, så længe du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Noget rumsterer i dig... Continue Reading →
Den er skarp nu, solen. Kuglerund, jeg undgår at kigge direkte ind i den, men jeg fornemmer dens magt, mens jeg skriver og drikker kaffe. Det er en februardag fuld af selvtillid. Og jeg beslutter mig for at lade mig opfylde af den tillid og det mod, som solen udviser ved at stå op gang... Continue Reading →
Imbolc. Kyndelmisse. Lysfest. Uanset hvad vi vælger at kalde dette særlige tidspunkt på året, hvor det første møde mellem vinter og forår finder sted, så er det et tidspunkt at fejre. Selvom vi måske ikke kan se det sådan umiddelbart, er der alligevel ganske små tegn på, at noget sker. Det er stadig koldt, men dagene... Continue Reading →
Jeg bød velkommen til februar i et anfald af bekymring. Det blev bare blevet sådan, jeg vågnede i den mørke nat og vidste, at jeg skulle omkring banken, betale regninger og i det hele taget, tage et nøgtern kig på kontoen. Januar har været stille på flere måder, indtjeningen har været lille. Det var egentlig ikke... Continue Reading →
Når jeg ikke længere står udenfor januar og drømmer om at være et helt andet sted, når jeg tillader mig selv at glide ind i energien og lade den omsvøbe og opsluge mig, så bliver jeg januar. Så bliver jeg dette tidspunkt på året, min egen vinter og min egen rejse mod lyset. Forår er... Continue Reading →
Jeg faldt i staver over spirituelle rejsebøger, hvor forskellige mennesker gik pilgrimsvandringer. I et stykke tid sad jeg og småsavlede lidt ved tanken om at gå en hellig rute, hvor andre havde vandret før mig og hvor både historien og historier svævede som ånder over de støvede veje. Jeg tænkte på bøger, jeg allerede havde... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 