Sporlægning er et spørgsmål om tillid. Tillid til den kreative proces og en øvelse i at slippe kontrollen og lade komme i den allerførste skrivefase. Det er i den fase, jeg befinder mig nu, mens jeg skriver min bog. Jeg lægger spor. At lytte og lade lande Det kræver et helt nyt syn på det at skrive.... Continue Reading →
Vinden og havet
Årets sidste dag startede på sydspidsen af Langeland og en tur langs vandet ved Gulstav Klint. Det var vildt, blæsende og ruskende, havet skummede og vinden gik igennem marv og ben. Det ville være en overdrivelse at kalde det en nydelse, men alligevel gjorde gåturen godt på en helt særlig måde. For lige dér forstod... Continue Reading →
Iskrystallernes sang
Jeg kan mærke, at januar udfordrer mig på en kærlig og insisterende måde. Udenfor er der faldet et nyt lag sne, jeg har startet bilen og vil snart gå ud og gøre den ren. Bare for en sikkerheds skyld. Landskabet ligger svøbt i mælkehvid dis, horisonten er uklar og der er ikke rigtig noget at... Continue Reading →
Stilhed og skriveprocessen
Mange forfattere og skrivende mennesker fortæller gerne om, hvor vigtigt det er at læse som en del af skriveprocessen. Men selvom det ofte forholder sig sådan, at vi skrivende sjæle elsker at læse og gør det flittigt, så er der faktisk noget endnu vigtigere, hvis vi ønsker at skrive fra sjæl og hjerte. Stilhed. Stilheden... Continue Reading →
Stille som sne
Der er nogle vinterdage, hvor det er mig nærmest umuligt at gøre noget særligt. Jeg kan have nok så mange planer om gøremål, blogindlæg, skrivning af min bog, ideer og så videre, men alligevel er det som om noget trækker mig i den anden retning. Stilheden kalder fra krogene, lyset er sparsomt og det er... Continue Reading →
Det der står i vejen
Om få dage har vi rejst hele vejen gennem mørket, de dunkle måneder november og december og ankommer til årets endestation, Vintersolhverv. Personligt har jeg opdaget hvilken befrielse det er, når jeg både i mit personlige liv, min proces og i min virksomhed følger og hengiver mig til årets naturlige cyklus. Derfor kan jeg... Continue Reading →
I tillid
"Jeg har en fortælling til dig på denne mørke morgen", siger han til mig og træder ind i det lys, jeg har tændt over spisebordet. En snert af irritation baner sig vej gennem mørket og prikker utålmodigt til mig. Fortælling? Nu? Jeg var ærlig talt på vej ud i dagen, jeg har planer, det er... Continue Reading →
Når du strander
Når du strander på skriverejsen og synker ned i modstandens fæle kviksand, når undskyldninger, frygt og tunge tanker rammer dig som en kugleregn fra et maskingevær, så prøv lige så stille at træde et skridt tilbage. Luk øjnene, tag en dyb vejrtrækning og lad langsomt hele kroppen slappe af. Sæt dig enten i en stol... Continue Reading →
Din sårbarhed er nøglen
Der findes ikke andet udgangspunkt end det tomme papir. En skræmmende følelse af ingenting møder dig, når du træder ind og ser, at der ingenting er. Endnu. Et tomt lærred, et nyt liv der starter med det første bogstav. Det første ord. Men det er op til dig at skrive det, det første ord og... Continue Reading →
De magiske ord
Man kan ikke alene skrive sin vej, man kan også skrive sig vej og gennem ordene bane vej, lege og eksperimentere i en forestilling om "hvordan det ville være at ...". Den forestilling gennem ordene er en stærk kraft, som rummer magi og en god portion tryllestøv. Det er som en skriftlig visualisering, hvor vi... Continue Reading →