Grรฆnseland

Det er kรธligt i morgenens fรธrste timer. Med natten i hรฆlene kravler lyset forsigtigt op og kigger ud over kanten. Jeg var vรฅgen ved daggry, her slap sรธvnen op og jeg blev et vidne til solopgangen. Blรธde strรฅler gennem skysprรฆkker og skyggelys af den slags, der holder pรฅ kulden. Det er kรธligt, da jeg gรฅr... Continue Reading →

Blรธd regn

Skrivelysene blafrer i brisen fra det รฅbne vindue. Regndis pryder landskabet, her er stille. Lydlรธse fugle forlader deres trรฆer og flyver over grรฅ himmel. En hare finder vej gennem stubbene pรฅ den nyhรธstede mark. Stille, en due kurrer fra et sted i buskadset og tiden har fundet sig en lomme. โ€Gรธr holdt herโ€ hvisker nogen... Continue Reading →

Vindvioliner

Mรฅske er der bare ingen ord i dag? Mรฅske gemmer de sig bag skyerne eller i krattet af usikkerhed? Mรฅske har slagen slugt dem og de er forevigt gรฅet tabt? Alligevel skriver jeg mig ind, nyt blรฆk strรธmmer fra min pen, bogstaver formes og bliver til ord. Det i sig selv er en magisk gerning.... Continue Reading →

Solsorten og skรฆrgรฅrden

โ€œVil du finde din stemme, sรฅ lyt til solsortens sang. Pluk de rรธde bรฆr i skovbrynet, gรฅ glรฆdens vej. Det er som at navigere din bรฅd gennem skรฆrgรฅrden, nรฅr bรธlgerne gรฅr hรธjt. Der er steder, du mรฅ sejle udenom. โ€Men hovโ€, jeg lytter, da noget i mig protesterer, โ€var det ikke netop meningen, at jeg... Continue Reading →

Lyng under grรฅsort himmel

Tre lys brรฆnder i cirklen af sten og fjer, lyset er dรฆmpet. En kรธlig og blรฆsende morgen fragter tankerne i forvejen, hvor de mรธder efterรฅrets รฅnd. โ€Det er ikke endnuโ€ brummer en stemme og tankerne vender slukรธrede tilbage. Men hvad sรฅ da? Pรฅ skrรฆnten, hvor lyngen blomstrer, mรธder jeg Reithe, Vรฆdderen. Han stรฅr pรฅ en... Continue Reading →

Pรฅlandsvind

Jeg รฅbner vinduet, duft af regn siver ind. Stille lรฆngsel vรฆkkes blidt og jeg fรธres pรฅ vej. Det er et spรธrgsmรฅl om at lytte, det er en kunst at kunne uden at kaste sine formodninger i grams. Bare fรธlge hรฅndens bevรฆgelser og selv vรฆre sรฅ stille som mulig, se hvilke ord, der triller ud. Som... Continue Reading →

Stedet hvor solen stรฅr op

Det er pรฅ en varm sommermorgen at jeg modtager det hemmelige budskab fra Tranen, hulens vogter. Det overrรฆkkes hรธjtideligt til mig og jeg รฅbner brevet, lรฆser det og folder det forsigtigt sammen, inden jeg lรฆgger det i den skuldertaske af slidt lรฆder, som jeg altid har pรฅ mig. Corr kaldte og jeg gik hen til... Continue Reading →

Kirsebรฆrblรฆk

โ€œSkriv dig ind i lรฆngslen, skru op for det nuโ€ sagde Eala til mig i gรฅr. Eala er den รฆldste fortรฆllerske, hun er min mentor og lรฆremester. Nรฅr hun dukker op, er det tid til at skรฆrpe sanserne og forny koncentrationen, det indre fokus. Det er let at komme pรฅ afveje, alt for let og... Continue Reading →

Lรฆngslens Bro

Naturen holder vejret, vejen ligger stille hen i morgendis. โ€Lytโ€, hvisker nogen i mit รธre, โ€lyt dybere og mere helhjertet nu, lad lรฆngslen fรธre dig pรฅ vej. Lรฆngslen er din ven, lev den og รฆr den.โ€ Naturen er stille, et par fugle synger rent fra รฆbletrรฆerne i den vilde del af haven. Stilheden griber mig,... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑