Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Følelsen af at være på rette tid og sted fortsætter gennem dagen. Jeg følger et indre flow og lader mig fragte. Som blev jeg genfødt sammen med lyset på årets længste nat er jeg vågnet til en ny bevidsthed. Tågen letter aldrig, men bliver hængende som et vidne. Lyset tøver og giver sig tid. Det... Continue Reading →
Søndag morgen på pensionatet, jeg står op på kanten af daggry og går en tur til havet. Bag mig rødmer himlen ved tanken om den nye dag. Der er poesi i luften, små snefnug finder vej blot for at smelte på vej ned. Jeg ved at Virginia er taget af sted for at besøge sin... Continue Reading →
”De kort, der trækkes til dig på din fødselsdag, har ekstra stor betydning”, erklærer Scarlett December, mens hun vender de tre kort i stearinlysets skær. Vi sidder i et værelse, jeg ikke vidste fandtes. Hun kalder det tarotrummet. Tunge mørke gardiner for vinduerne, en bogreol med bøger, tarot- og orakelkort. Et rundt bord med hæklet... Continue Reading →
Jeg er nysgerrig. Indrømmet. Men jeg må sige til mit forsvar, at det ikke var planlagt, at jeg skulle vågne kort før midnat med et sæt. Jeg stod op og listede over gulvet hen til vinduet. Forsigtigt trak jeg gardinet til side og kiggede ud. Det var stjerneklart og jeg kunne tydeligt se haven, mine... Continue Reading →
Så kommer den dag, man har undladt at tænke på. Afskedens time banker på. Jeg ved det fra det øjeblik, jeg slår øjnene op og trækker gardinerne fra. Det er Gwyneths sidste dag på pensionatet. Mørket er grynet blandet med lys, finregn græder. Det gamle æbletræ svajer beklagende i vinden og i horisonten svæver en... Continue Reading →
Der er tidspunkter på rejsen, hvor alting ligger gemt bag et slør af dis. Tvivlen kommer med nattevinden. Det er mørkt, det er blevet vinter. Jeg vågner brat og føler mig med det samme lysvågen, men mørket er tæt og jeg fornemmer, at det stadig er nat. En lille uro dukker op og lægger sig... Continue Reading →
Det er rodenergiens tid, energien går i rødderne. Udenfor vinduet sejler grå skyer forbi og i horisonten kan jeg skimte havet. En ensom fugl svæver over landskabet, jeg tror det er ørnen. Det skrives i min bog, den skrivebog jeg fik af Dråbefangeren og som synes at have magiske egenskaber. Her får jeg øje på... Continue Reading →
November er våd i dag, jeg sejler op på daggryets kyst til lyden af dråber. Søndag, tænker jeg og bliver liggende længe i sengen og lytter til regnen, den beroligende trommemusik mod ruden. Da jeg endelig står op og åbner gardinerne, toner et gråt landskab frem, våde blade glimter svagt i haven og tunge skyer... Continue Reading →
Mørket er tæt, nattens rum omslutter mig og da jeg hører trin på trappen og en dør åbne og lukke, tilskriver jeg det en drøm. For sådan bliver natten på tidspunktet for Samhain, hvor væggene mellem verdener er tynde og lukkede døre står på klem. Der er tydelige drømme. Jeg svømmer gennem nattens bølger og... Continue Reading →
Nogle siger at han er stjernebillede, men han er også en frænde, som jeg møder ved broen til vinter. Det er Samhain og mørket er tykt og ufremkommeligt. Værelset har intet vindue og ingen vægge, alt er sort. Jeg taler med mine afdøde slægtninge og beder dem om hjælp. Senere dukker han op og velsigner... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 