Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Så siger jeg nogle ord, som stammer dybt fra mit indre. De opstår i et splitsekund og kildrer min intuition. Så bliver der stille. Fyrtræerne lukker sig om sig selv og mørket sænkes. Tærsklen mellem stammerne er borte. Jeg forsøger at få træerne i tale igen, men de er tavse. Hov! Nu bliver det for... Continue Reading →
Fem gæs flyver over mit hus ved havet. Dybt i november og på et sted, hvor mørket har fået magt. Daggry opstår som et hul i himlen, jeg står bag huset ved brændeskuret og ser det ske. Altid har jeg været en morgenfugl. Nu hilser jeg på de fem gæs som venner. Venner, der som... Continue Reading →
Der findes en ældgammel visdom i dit skød. I dit hjerte. I din sjæl. Du har længe fornemmet, at den er der, men du har ikke vidst hvordan, du skulle få adgang til den eller om den overhovedet er din. Der findes en ældgammel visdom, som du kan dyppe din pen i. Som du kan... Continue Reading →
Siden Vintersolhverv i slutningen af december har jeg skrevet 151 sider på min bog i sporlægningsfasen og det er kun april. Det kunne være fristende allerede nu at gå tilbage og læse, redigere og klippe en masse fra. Men jeg har tegnet en kontrakt med mig selv og Kilden, en hensigtserklæring, jeg har givet mig selv... Continue Reading →
Måske forholder det sig således, at man kan tænke helt klare tanker ved fuldmåne, hvis man tør se den anden side af sandheden? Hvis man kigger bag det tilsyneladende og lytter til de subtile toner af det, der ikke råber så højt? Jeg har skrevet om fuldmånen i mange år, om dens påvirkning af min... Continue Reading →
Jeg faldt i staver over spirituelle rejsebøger, hvor forskellige mennesker gik pilgrimsvandringer. I et stykke tid sad jeg og småsavlede lidt ved tanken om at gå en hellig rute, hvor andre havde vandret før mig og hvor både historien og historier svævede som ånder over de støvede veje. Jeg tænkte på bøger, jeg allerede havde... Continue Reading →
Sporlægning er et spørgsmål om tillid. Tillid til den kreative proces og en øvelse i at slippe kontrollen og lade komme i den allerførste skrivefase. Det er i den fase, jeg befinder mig nu, mens jeg skriver min bog. Jeg lægger spor. At lytte og lade lande Det kræver et helt nyt syn på det at skrive.... Continue Reading →
Jeg kan mærke, at januar udfordrer mig på en kærlig og insisterende måde. Udenfor er der faldet et nyt lag sne, jeg har startet bilen og vil snart gå ud og gøre den ren. Bare for en sikkerheds skyld. Landskabet ligger svøbt i mælkehvid dis, horisonten er uklar og der er ikke rigtig noget at... Continue Reading →
I dag var det min skrivedag. Og jeg har efterhånden lært mig selv, at det først og fremmest handler om at møde op og stille sig åben og undrende overfor det, der vil skrives, så det gjorde jeg. Jeg er gået i gang med at skrive en bog, som har været længe undervejs. Jeg har tidligere... Continue Reading →
Lad det, der ønsker at komme, komme. Lad det, der ønsker at forsvinde, forsvinde. Hvis det er mit, bliver det. Hvis ikke, vil noget bedre erstatte det. - Tosha Silver - Toshas mantra eller bøn kan også bruges som mantra eller sågar trylleformular på skriverejsen. Jeg anvender det selv i forunderlig vished om (baseret på mange... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 