Så lad gå da

lettinggo

Lad det, der ønsker at komme, komme.
Lad det, der ønsker at forsvinde, forsvinde.
Hvis det er mit, bliver det. Hvis ikke, vil noget bedre erstatte det.
– Tosha Silver –

Toshas mantra eller bøn kan også bruges som mantra eller sågar trylleformular på skriverejsen.  Jeg anvender det selv i forunderlig vished om (baseret på mange års erfaring) at det, der skal skrives og ønsker at blive skrevet, vil komme til mig og opstå i et øjebliks inspiration, når tid er. Mens det, som jeg forestiller mig i tankerne, ofte må lade livet for noget andet. At turde give slip, både på sig selv og sine forestillinger om ”hvordan” er en kæmpe gave på skriverejsen.

Jeg kan have nok så mange fixe ideer og forsøge at planlægge og kontrollere, hvordan det skal være. Både i forhold til mit liv, min virksomhed og med hensyn til den bog, jeg er ved at skrive. Men i den sporlæggende fase af bogen er det fortællingernes dagsorden og min egen efterfølgende ”aha” oplevelse, der bestemmer fart og måde. Igen oplever jeg at jeg ikke får meget ud af at have for stramme planer i forhold til ”hvordan. Det giver mig ofte kun frustrationer og en følelse af fiasko. Men hvis jeg bare møder op og skriver, lytter dybt og fortæller det, der kommer til mig og som jeg faktisk har brug for at skrive, så bobler det hele af en ny slags vellyst. Et besynderligt og godgørende flow, som jeg i grunden trives så godt med. Det er meget sjovere og langt mere eventyrligt på den måde. For man kan aldrig vide. Nej heldigvis da!

Prøv at drysse Toshas Silvers ord ud som tryllestøv over dit skriveprojekt eller brug dem som en slags hensigtserklæring, mantra eller som en bøn inden du kaster du ud i skriverier eller begiver dig på en ny skriverejse. Forsøg at skabe plads, tid og lyt i stedet for at forcere, planlægge og kontrollere. Hvem ved? Måske vil Toshas ord også blive din nye trylleformular, når du støder på forhindringer i dig selv?

For vi støder alle på forhindringer i os selv. I livet og på skriverejsen.

Kærlig hilsen
Lene

lettinggo

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s