Vejen til den vise kvinde

Hun findes i os alle, den vilde kvinde, hende som ved. Hun er en del af den kvindelige sjæl og jeg er enig med Clarissa Pinkola Estés, når hun siger, at den vilde kvinde er essentiel for en kvindes mentale og sjælelige sundhed. Hun er indbegrebet af vores længsel og hun er svaret på vores... Continue Reading →

Ved Vintersolhverv

Det må være årets mørkeste morgen. I min skrivestue har jeg tændt lys og ordene drypper i skæret fra den blafrende flamme. På bordet ligger to magiske sten, som symboliserer min rejse og to ord, der skal følge mig her over tærsklen til det nye solår og give mig hjertemod og styrke på vejen videre.... Continue Reading →

Tabt bag en vogn

Jeg skriver ved daggry. Det er dybt i december og lyset er bare en streg i horisonten. Træerne danser lydløs i sprækken mellem nat og dag, hvor jeg nu sidder og skriver. Vi nærmer os Vintersolhverv Vi nærmer os Vintersolhverv og stærkere end nogensinde før mærker jeg nu det lydløse, mørke tomrum inden vendepunktet. Noget i... Continue Reading →

Vejen hjem

Bedst som jeg troede, at det var blevet vinter, er efteråret tilbage. Men jeg er stadig en slags vinter og jeg har det godt med den erkendelse. Broen og de skridt, hvor jeg stadig var i tvivl, er lagt bag mig. Nu føles det anderledes at betræde jorden og gå gennem regndisen uden egentlig at... Continue Reading →

Jeg er blevet vinter

Det er den smukkeste vintermorgen. Jeg vågnede forholdsvist tidligt, det var kun lige ved at blive lyst. Rimtågen lå over landskabet. Jeg nød hvert skridt med lyset ind i morgenen og jeg så solopgangen stående på marken med fødderne plantet i sne og frost. Magiske øjeblikke og en overvældende taknemmelighed opfyldte mig. ”Poet. Du er født poet... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑