Der var engang en pige, som elskede at skrive og fortælle eventyr. Så snart hun kunne tale, kom der historier ud af hendes mund og et af de største øjeblikke i hendes barndom var, da hun lærte at skrive og kunne nedfælde alle de historier, der ligesom bare kom til hende. Hun mødte op og så... Continue Reading →
Din sårbarhed er nøglen
Der findes ikke andet udgangspunkt end det tomme papir. En skræmmende følelse af ingenting møder dig, når du træder ind og ser, at der ingenting er. Endnu. Et tomt lærred, et nyt liv der starter med det første bogstav. Det første ord. Men det er op til dig at skrive det, det første ord og... Continue Reading →
De magiske ord
Man kan ikke alene skrive sin vej, man kan også skrive sig vej og gennem ordene bane vej, lege og eksperimentere i en forestilling om "hvordan det ville være at ...". Den forestilling gennem ordene er en stærk kraft, som rummer magi og en god portion tryllestøv. Det er som en skriftlig visualisering, hvor vi... Continue Reading →
Kom, lad os danse
Kære ven, der er gået et stykke tid, siden jeg vendte hjem fra min efterårsferie i Småland og skrev indlægget "Når vinden danser". Sommeren og efteråret 2015 var alt andet end en dans på roser, selvom roserne skam blomstrede smukt i min have langt ind i oktober måned. Det var en sommer, hvor jeg på mange... Continue Reading →
Start dér, hvor du er
Du mærker skrivelængsel og kredser om den som katten om den varme grød. Men i stedet for at dedikere dig til at gå på skrivende opdagelse i den længsel, bliver den til en slags afhængighed af at fantasere. Og det er ofte her, du stopper og føler dig blokeret. Du strander i tankerne og det... Continue Reading →
Lad svarene finde dig
Ørnen var med den dag i Småland. Vi kom kørende af en skovvej og i det samme lettede han fra grøften og fløj mod øst helt tæt på min side af bilen. Han svævede lidt i kanten af skoven og fulgte med os uden helt at gøre det. Jeg så ham straks og lod mit... Continue Reading →
Vintermagi for sjælen
Kære ven. Mens jeg sidder her og skriver til dig ved stearinlysenes skær, danser regndisen udenfor. Horisonten ligger skjult bag et tæppe af våd ufremkommelighed og himlen hænger med hovedet. Keltisk toner flyder ud af højtaleren, den slags, der kæler for min sjæl. Det går mod vinter Det er efterår og rejsen går langsomt mod... Continue Reading →
Et kærligt valg
Den kreative skriveproces er ikke spor anderledes end en hvilken som helst anden kreativ proces. Det er samme Kilde, vi trækker på og hengiver os til, om vi skriver, maler eller komponerer musik. Det er derfor den indre censor bliver bange. Den bliver skræmt, fordi vi bevæger os ud på dybt vand. Men det dybe vand er i virkeligheden dér, hvor det hele opstår. Det sted, hvor vi endelig slipper kontrollen, lader os fragte og hvor vi møder Kilden. Lige dér opstår magien. Så vi skal derud og nej, vi kan ikke bunde, men vi kan svømme. Samtidig bliver vi grebet af noget, der er større end os. Og vi skal ikke begribe det, vi skal lade os gribe af Kilden og kreativiteten.
Lad ikke din indre censor få det sidste ord
Vi kender den alle sammen. Alt for godt. Den fortællerstemme, som lever i vores hoved og som konstant fortæller os, hvem vi er og som evaluerer, dømmer og bedømmer hver eneste oplevelse, vi har. Den indre censor. Den forsøger hele tiden at overbevise os om, at vi skal genopleve fortiden, bekymre os om fremtiden og den analyserer konstant vores... Continue Reading →
Det der inspirerer
En ny morgen med regn og magisk himmellys. Luften er sprød, stadig mild, men med en snert af noget andet. Efteråret rykker nærmere. Jeg sætter pris på de skiftende årstider og jo mere, jeg føler med årstiderne og den naturlige cyklus, desto bedre forstår jeg mig selv. Det er den manglende forbindelse til jorden, der... Continue Reading →