Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Efterår, vinter, vi vender os indad og lader mørket tage sin plads. I stearinlysets skær finder vinterens fortællinger vej gennem intuitiv skrivning og forankring i årshjul og jordenergi. Jeg har to skrivekurser til dig, der gerne vil skrive alene og hellige dig den indre rejse. Til dig, som har intention om at skabe dig et... Continue Reading →
Så sker der noget, jeg ikke havde forventet. Nogle gange får man kun små brikker af sandheden, mens andre først kan afsløres, når det er blevet tid. Her er det processen, du må have tillid til og dig selv i den. Mine fuldmåneplaner ændres i takt med, at solen rejser over himlen og synker i... Continue Reading →
I vores moderne verden er der stort set ikke forskel på sommer og vinter. Det forventes, at vi er ens på alle årstider og det strider imod vores natur. Når lyset dæmpes og mørket vokser, er det et kald og det gælder også os. Det er tid til at sætte farten ned og trække energien... Continue Reading →
Brónach står ved døren, da jeg kører ind på gårdspladsen bag huset. Vindblæst hår og røde kinder, gråblå kjole med vidde. Hun vinker, da hun ser bilen, et smil glider over hendes læber. Jeg åbner døren, hun taler gennem vinden. ”Guddommelig timing. Jeg kommer med glæde.” Jeg stiger ud af bilen og skærer en grimasse,... Continue Reading →
”Kvækha!” hvisker Losgann fra løse linjer, men snart bliver hans hvisken både højere og mere dyb. Det bobler og så dukker han op på overfladen med et kækt udtryk i frøfjæset. Hans blik fanger mit og jeg ved at det er tid til at lytte. Udenfor kravler tågen over havelågen, lyset er dæmpet og gråt.... Continue Reading →
Før end man får set sig om, er julen forbi og dagene før nytår åbner en tærskel af vemod og forventning. ”Det er et tidspunkt at ære”, siger Scarlett til os ved morgenbordet på decembers 28. dag. Snart er hun også en saga blot. Scarlett. Den uundgåelige afsked gør mig akut trist. Sådan er det... Continue Reading →
”Hvis der er tomrum, må du ære det”. Hagl kaster sig fra himlen og gør jorden hvid, små kugler af is falder. Koen står i en hegning på den anden side af landsbyen og spejder efter mig, da jeg kommer ned af vejen. Over bakken med byskiltet, så får jeg øje på hende. Tomrum. Er... Continue Reading →
Jeg skriver i en solstråle, skarpt lys trænger gennem vinduesglas og skygger danser. Det er morgen efter nattestormen. Her stopper ordene, men jeg skriver alligevel det, der ikke er. Dristig i det skarpe lys sandhed bevæger jeg mig ind og tager ikke det tilsyneladende for gode varer. Jeg lytter til stormens sang, et orkester af... Continue Reading →
"Jeg vil skrive noget fint og poetisk", siger jeg til Slangen Nathair, som kigger frem fra mørket. ”Fange et glimt af solopgangen, danse med nattens sidste stjerne. Jeg orker ikke flere ord om transformation og svære steder i mørket, hvor man holder ud og bliver inde. Jeg er færdig med at finde mig i det!”... Continue Reading →
At give slip er en proces. Fra tidspunktet ved Vintersolhverv, hvor vi stod tæt på bålet og mumlede en stille bøn. Det var aften, det var mørkt. Det sneede, flammer og vand forenedes, fra is til ild. ”Jeg giver slip” sagde jeg og vidste præcist, hvad jeg gerne vil af med.”Jeg springer ind i… ”... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 