Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Der er så meget modstand, at jeg beslutter mig for at droppe det hele. Hvad har jeg dog gang i? Hvorfor i alverden skal jeg mødes med Ravnen i skumringstimen og lade mig indvie til Eneboerens Spor? Det lyder så trist. Godt nok er jeg introvert og elsker mine stunder uden andet selskab end mit... Continue Reading →
På den trettende dag i marts går det op for mig, at vi hver har fået en opgave, som trækker i forskellige retninger. Men det er ikke noget vi taler om ved middagsbordet eller indvier hinanden i. Vi ved, at det er uundgåeligt, at rejsen tager os hver vores vej og at vi som fortællersker... Continue Reading →
”Det er også en del af visdommens væsen” fortæller hun mig. Men jeg har spolet fortællingen lidt frem, lad os starte ved begyndelsen. Søen er i oprør, men hun er rolig. I dag var jeg helt bevidst om den vej, jeg valgte, min intention som en lysende stjerne i det urolige mørke. Flammen blafrede voldsomt,... Continue Reading →
“Trust that your path is unfolding exactly as it needs to” På vej op af floden mod strømmen, gyldne glimt af sol spejler sig i vandet. Her danser feer, her spiller musik. Og her møder jeg ham igen. Min krop reagerer med et lettet smil. Bradan, den vise laks. Jeg forlod det varme hus kort... Continue Reading →
Jeg lytter til lyden af morgen. Knitrende skridt i tøsne, spor efter hare og kat. Selv sætter jeg nye spor på morgenturen ud og forsøger helt bevidst at være til stede i hvert skridt. Livet er nu, hvor tit siger vi ikke det til os selv og hinanden. Livet er nu, også gennem svære passager... Continue Reading →
Jeg tænker på, hvad Mosekonen fortalte. På de små skridt, vi tager i en ny og ukendt retning i pagt med vores intention og det, der bor i hjertet. ”Man kan ikke snyde hjertet, siger tranen som står på ét ben i søen, hendes spejlbillede er som en vandet mosaik af gråhvide fjer. ”Det er... Continue Reading →
Lad os lige få en ting på det rene. Jeg har faktisk truffet et valg og det er baseret på kærlighed. Men noget i mig er frygteligt bange. Det, som synes så kærligt og indlysende ved højlys dag, virker ikke helt efter hensigten kl. 3 om natten. Tværtimod. Og jo mindre jeg sover, desto større... Continue Reading →
Skrivelysene blafrer i brisen, solen smyger sig gennem det åbne vindue og bader bordet i lys. Det er dit hellige sted i dag. Det valg, du har truffet, den disciplin, du mønstrer, båret af din intention og vished i hjertet. Du har lært dig selv at lytte og det anerkender jeg dig for. Jeg er... Continue Reading →
Du er draget af Fortællersken og hendes univers, din skrivelængsel kalder. Du er på vej ud af din komfortzone og det ved du godt, for det kan være et frygtindgydende færd at kaste sig ud i noget, man virkelig drømmer om og som man kan mærke helt ind i sjælen. For samtidig er det usikkert,... Continue Reading →
Du er draget af Fortællersken og hendes univers, din skrivelængsel kalder. Du er på vej ud af din komfortzone og det ved du godt, for det kan være et frygtindgydende færd at kaste sig ud i noget, man virkelig drømmer om og som man kan mærke helt ind i sjælen. For samtidig er det usikkert,... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 