Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Der er gået et år, siden Aimee tog af sted og jeg sidst på eftermiddagen tog det første skridt ud på Sorgens Bro. Min decemberrejse blev en overgang, hvor jeg ikke skyndte mig videre eller forsøgte at dulme min smerte. Mine to gamle hunde var begge draget videre med kun fire måneders mellemrum og den... Continue Reading →
Måske var det ikke just ham, jeg håbede at møde på de første sider af min nye skrivebog. Jeg har netop indviet bogen og den vinterrejse, jeg nu sætter ud på. Så træder han frem i sprækken mellem nat og dag. Mørket er tykt som et vattæppe. Måske er det ikke just et drømmescenarie, men... Continue Reading →
Der må være sket noget, mens jeg sov. Et skift. ”A return to love” hvisker en stemme som et kys blandt træer. ”Det er et mirakel.” Jeg nynner en gammel sang, mens jeg går, nogle af ordene synger jeg højt og skoven, som åbner sig for mig på vintermørk morgen, synger med. Det, der betyder... Continue Reading →
Det er længe siden. Jeg byder hende velkommen med et dybfølt suk. Hun viser sig i disen og det novemberlandskab, som jeg elsker. Bag træerne i horisonten danser lyset, endnu blot en orangegul antydning. Men det er dér. En morgen som denne er magisk, græs og hegn har haft besøg af væversken og hendes værker... Continue Reading →
Morgenen er lyserød, langsomt ånder horisonten og dagen får liv. Jeg har passeret porten til Det Magiske Univers og bevæger mig op af en bakke for siden at stå på toppen med bankende hjerte og skue ud over landskabet. Det åbner sig i en dal for mine fødder og byder så velkommen til et mere... Continue Reading →
“Der synes ikke at være ord nok til en fortælling. Når jeg lytter, er det stilhed, jeg hører. Det og så regnen og vinden.” ”Kvækha! Er det mon sådan, det hænger sammen? Først er du nødt til at samle ord, så du har nok til en fortælling. Men ikke nok med det. Du må finde... Continue Reading →
Jeg har en intention om at leve et fortryllende liv. Det er morgen, jeg har mødt tyren Tarbh på engen og nu præsenterer han mig for en af sine gode veninder, den hvide enhjørning. Hende har jeg aldrig mødt før. Dagen ånder stille, lyset kommer til syne i en dybblå farve. Fuldmånen takker for sig... Continue Reading →
Når den gamle eg taler, bliver alle stille. Skoven lytter. Stemmen er dyb og dragende, men ikke alle kan høre. Mennesker vrimler ind og ud af skoven. De cykler, de løber, de taler højlydt og trasker over tæppet af nedfaldne grene og blade. Det havde jeg ikke set komme. Each hentede mig ved daggry og... Continue Reading →
”I dag skal du lære om grænser. Og om at sætte dem med respekt, fordi du ærer dig selv og dit hellige rum. Sæt dem med glæde og kærlighed. Hertil og ikke længere. Tidligere vadede andre ind over dine grænser, du turde ikke sige fra, men følte dig øm og invaderet.”Gåsen kommer flyvende med sin... Continue Reading →
Så star jeg igen ved Porten til Det Magiske Univers i dagens første lys. Jeg har holdt en uges pause, hvor jeg udelukkende skrev indad og som ugen gik, fik jeg guldkorn og nøgleord til min videre rejse. Det føles højtideligt at stå her igen, tøvende, eftersom jeg spejder efter min frænde. Men jeg ved... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 