Hvor skatten ligger begravet

Jeg starter dér, hvor jeg er med det, der er. Jeg har langt fra altid en forkromet plan eller fast ide om, hvad jeg egentlig ønsker at skrive, men jeg mærker længslen og det stille kald, der hvisker mig frem til tastaturet. Jeg har vished om, at noget vil skrives. Hvis jeg altid på forhånd forsøgte at... Continue Reading →

At skabe et rum

De to lys på bordet brænder med rolig flamme. Alt ånder fred. Og hvis jeg går lidt dybere end de første flyvske tanker, kan jeg fornemme stilhedens land og dens endeløse kyster. Stilheden hvisker uden lyd og forsigtigt svæver en melodi mellem linjerne. Jeg lytter, fornemmer og mærker den i fingrene. Giv slip, synger sjælen,... Continue Reading →

Lad ikke din indre censor få det sidste ord

Vi kender den alle sammen. Alt for godt. Den fortællerstemme, som lever i vores hoved og som konstant fortæller os, hvem vi er og som evaluerer, dømmer og bedømmer hver eneste oplevelse, vi har. Den indre censor. Den forsøger hele tiden at overbevise os om, at vi skal genopleve fortiden, bekymre os om fremtiden og den analyserer konstant vores... Continue Reading →

Når følelser påvirker skriveprocessen

Det er i skriveprocessen som i livet. Vi oplever dage med pludselig tristhed eller andre tunge følelser. Som om en sky er gledet ind foran solen og vi bevæger os langsomt ind i en tåge af tvivl. Jeg har også sådanne dage, men jeg har lært mig selv at skrive alligevel. Accept Når jeg mærker tristheden, starter... Continue Reading →

Sommerbrev

Kære ven Der er gået et stykke tid, siden jeg sidst skrev brev til dig. Men i dag er tiden kommet. På junis første dag. Og sig mig, der det så ikke sommer nu? Der er sket meget i Skrivehuset og i mit univers siden sidst og det er lidt af det, jeg gerne vil... Continue Reading →

Du er instrumentet

Kære ven Historierne er der allerede. Fortællingerne. De findes dybt i dig og omkring dig, i naturen, i stilheden, men du er nødt til at gøre dig åben og modtagelig for at kunne tage imod. Musikken er der allerede. Men for at kunne spille, for at kunne formgives, har den brug for sit instrument. Og... Continue Reading →

Giv tid

  Som jeg ser det er det ikke manglende værktøjer til en intellektuel fremstilling af historier, der gør at vi ikke får skrevet. De fleste kan lære at arbejde med struktur og plots og få en god fornemmelse af, hvordan man teoretisk set kan bygge en god historie op. Men det er ikke sjældent noget... Continue Reading →

En skrivende rejse

Hvorfor kalder du det skriverejser, spørger du måske. For er skriverejser ikke, når man pakker sin kuffert og forlader landet for at sætte sig et fjernt sted, måske på en solvendt kyst eller i et elfenbenstårn, og modtage undervisning? Hvor man skriver sig gennem dagene og drømmer søde orddrømme om natten? Jeg nikker. Sådan kan... Continue Reading →

Skrivende pilgrimme

Har du nogen sinde tænkt eller mærket, at du har en bog i maven? Måske har du endda sagt det højt? Men det, der kan føles som en bog i maven er i virkeligheden en dyb skrivelængsel og en lyst til at sætte noget fri. Og når vi skal sætte ord på den følelse eller... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑