Skrivende pilgrimme

Morgenlys

Har du nogen sinde tænkt eller mærket, at du har en bog i maven? Måske har du endda sagt det højt? Men det, der kan føles som en bog i maven er i virkeligheden en dyb skrivelængsel og en lyst til at sætte noget fri. Og når vi skal sætte ord på den følelse eller den længsel, så bruger vi ofte metaforen, at vi har en bog i maven.

Det handler til dels om, at vi ofte har så stor fokus på selve produktet. Og vi tror, at hvis vi har skrivelængsel, så handler det naturligvis om at skrive en bog. Vi er så fokuserede på mål og resultater, at vi ofte glemmer den skabende proces, som i virkeligheden ofte er det, vi længes efter. Vi længes efter at overgive os til noget større.

Bøger bor ikke i maver

Bøger bor ikke i maver. De skabes i gerningsøjeblikket. Så bogen i maven handler i virkeligheden om længslen efter at skrive og skabe. Det handler om lyst til at gå på skrivende opdagelse i noget, der kunne blive til en bog. På sælsom vis skriver historierne ofte sig selv, når vi møder op og tager imod dem. Vi kan forestille os, at vi lægger frø, vi gøder marker og vander haver eller at vi skriver os fra kyst til kyst og lægger spor. Senere kan vi vende tilbage og forbinde punkter, vi kan slette det, der er overflødigt og vi kan rette og finpudse. Vi kan plukke smukke sprogblomster i vores skrivehave.

Pilgrimsrejsende med pen og papir

At have fokus på resultatet kan faktisk dræbe glæden ved processen allerede inden vi går i gang. Naturligvis kan vi have masser af ideer til romaner, historier og noget, der kunne blive til bøger og det er fint. Det skal vi naturligvis give os i kast med og udforske. Men det gøres ved, at vi tør overgiv os til processen. Og når vi først helhjertede overgiver os og bare skriver, går på opdagelse og gør det, der også kaldes at lægge spor, så sker der noget med os. Vi glemmer tid og sted. Vi er opdagelsesrejsende i vores eget skrivelandskab, vi er pilgrimsrejsende med pen og papir. Skrivende pilgrimme. Skabende mennesker, der gør noget med vores længsel og vores medfødte kreativitet. Hvert eneste ord har skaberkraft og energi. Hver eneste sætning har noget at sige. Til os.

Jeg har skriverejsende i forløb, som i processen opdager, at de egentlig slet ikke har lyst til at skrive en bog. De troede bare, at det skulle være sådan, hvis de gik i gang med at skrive. At der skulle være et produkt i den anden ende, en slags målsætning. I stedet lærer de at udforske et dybere formål med det at skrive og kommer måske frem til en helt anden hensigt med skriverejsen. Og ideerne opstår undervejs. Når vi går på eventyr gennem ord og skriverier, møder vi også historierne undervejs. De kommer os i møde og kaster sig i vores favn. Det kan næsten føles som om at de bare har ventet på, at vi skulle møde op og begynde at skrive.

Processen er formålet

Det er på ingen måde et krav, at du har et produkt i tankerne, når du begynder at skrive eller booker et skriveforløb hos mig. Slet ikke. Det kan være at du simpelthen bare har lyst til at møde din længsel og tage den alvorligt. ”Jeg længes efter at skrive og sætte ord på noget og min hensigt er at finde ud af, hvad det egentlig handler det.” Se, det er et fint formål at have. Og jeg kan love dig for, at noget vil ske og folde sig ud, når du møder op og skriver.  Måske ender det med at blive en bog. En roman eller en samling fine noveller. Noget helt tredje. Men det er ikke produktet, der umiddelbart er skriverejsens formål. Det er processen.

Et magisk skift

Og så sker der noget. Det fortæller skriverejsende om gang på gang. Når de møder op, forpligter og dedikerer sig til processen, så begynder der at ske noget. Ganske langsomt. Et slags skift. Jo mere de arbejder med sig selv og skriver sig gennem øvelser, opgaver og i øvrigt også skriver rejsedagbog undervejs, desto mere ændrer de ydre omstændigheder sig. Det er som om der er magi i de ord, der pludselig formulerer drømme, håb og ønsker. Det er som om vi belønnes for at tage vores drøm alvorligt. Eller også er det noget helt andet. Vi opdager, at vi faktisk kan skabe os selv. At vi gennem skrivegerningen og de ord, vi sætter på, har fået helt vores egen tryllestav. Vi opdager noget, vi havde glemt. Vi får åbnet op for hemmelige skattekister og finder sandheder de utroligste steder. Modstanden har sælsomme døre, der knirker, når man åbner dem. Men de åbner sig. Og frygten fordamper, når vi møder den, skriver den og går igennem. Endnu en dør. En slags tærskel til noget andet. Ordene viser vej, vores egne ord og det, der opstår i processen.

Kreativiteten vokser

Synkronicitet opstår. Og det kan så sandelig også være, at bøger opstår. Eller novellesamlinger. Digte og dejligheder. For jo mere vi skriver og bruger vores kreativitet, desto mere er der af den. Energien vokser, lysten og glæden. Og inspirationen elsker os, fordi vi møder op og dedikerer os. Skriv, hvisker den, skriv lidt mere. Det gør så godt.

Jeg er dybt taknemmelig for at være en slags rejseleder for de skønne mennesker, der er i skriveforløb hos mig. På skriverejsen. Det er en gave at se, hvordan kreativitet og skriverier blomster og hvor glad, det gør. Det forandrer og det healer. Og det sætter en helt tydelig kurs for den videre rejse. For det står skrevet i horisonten med kærligt blæk:

Vi er skabt til at skabe

 

Kærlig hilsen
Lene

Morgenlys

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s